Min specialeblog

Har jeg fået fortalt jer hvorfor her er så stille? Jeg skriver jo speciale - yayks, lige om lidt er jeg færdig på uni (slutningen af juni). Jeg har oprettet en specialeblog, hvor jeg deler nogle af mine (til tider meget knudrede og nørdede) tanker om specialeprocessen, men hvis du selv sidder i samme situation, er det måske interessant at læse med.

Se her: http://marieholmblog.blogspot.com/

Lidt sprognørderi

Som beskrevet på billedet er disse fantastiske opdagelser fra 9GAG.com

Sociale medier: Sprogdræber eller -udvikler?

Der er et væld af negative holdninger omkring de sociale medier og hvordan de ødelægger skriftsproget.
Det begyndte med SMS'en, men med sider som Twitter og Facebook der lægger op til korte beskeder, må brugerne være stadigt mere kreative i deres sprogbrug for at få plads til alt det de vil sige på meget lidt plads.
Bekymringen ved dette kan være, at der opfindes en lang række nye forkortelser, som 'ødelægger' sproget. Måske ignoreres vokaler så 'der' bliver til 'dr' eller måske forkortes flere ord til ét, som når 'i lige måde' bliver til 'ilm'.

Man kan spørge sig selv om dette er et problem: Hvis man ikke udvikler tilstrækkeligt med skriftlige kompetencer kan det blive et problem senere i livet at blive taget seriøst for eksempel i forbindelse med jobsøgning.
Jeg mener bestemt, at denne bekymring er relevant, men de sociale medier er kommet for at blive og det kan måske i stedet betale sig at have et positivt fokus.

De sociale medier har fået os til at skrive igen. Måske skriver vi kun små og 'ligegyldige' beskeder, men vi skriver dog; for vores egen skyld og for vores venner og familiers. Kan man ikke forestille sig, at netop det at teksterne er korte, kan være en fordel? Med korte statusbeskeder kan vi arbejde for, at undgå alt pallaveren og i stedet få den rene essens: Vi skriver når vi virkelig mener noget og vi skriver hvad vi virkelig mener - og ikke andet..
Bevidstheden om at vi kun har få sekunder til at fange læserens opmærksomhed kan få os til at blive knivskarpe på hvordan man koncist fører et validt logisk argument.


Og ja... så er der godt nok det med kommaerne og smileys men det er altså en helt anden snak, så lad os tage den i et andet indlæg ;-)

Hvem opfandt smileyen?

De fleste af os bruger den i dag både når vi skriver mails, chatter og sms'er. Den lille gule cirkel er blevet et symbol og det internationale navn er blevet en del af det danske sprog. Jeg har set lidt på smileyens historie.

Den første smiley-lignende figur blev officielt tegnet i 1958 i forbindelse med en konkurrence på en amerikansk radiostation, hvor man kunne vinde en sweatshirt med et smiley tryk.

Den klassiske smiley, som vi kender den i dag med gul baggrund og ovale øjne blev tegnet af en amerikansk reklametegner i 1963 ved navn Harvey Ball.

Herfra gik det hurtigt i USA med det glade, gule ansigt der blevet symbol på fred og lykke. Brødrene Bernard og Murray Spain tjente mange penge i de følgende år på at sælge badges, armbånd, tshirts og meget andet, med tryk af ikonet og ordene 'Have a happy day'.

I 1972 blev det glade ansigt introduceret i den franske avis 'France Soir', som en del af en kampagne om 'solstrålehistorier'. Kampagnen blev kaldt 'Take the time to Smiley' og det var altså her, figuren fik sit navn.

Smileyen er i 90'erne blevet så vigtigt et ikon at alle Windows computere nyere end Windows 95 har smileyen som en del af unicode:

☺     0x263a     White Smiling Face
☻     0x263b     Black Smiling Face

(Eksternt link: Læs mere om Unicode her)

I dag kan du desuden:

• Støde på en trist/surmulende version af smileyen, hvor mundvigene vender nedad. I Danmark kalder vi den ofte for 'sur smiley', mens den på engelsk har sit eget navn: 'Frowny'.
• Finde smileyen i den danske 'Smiley ordning' der findes på kontrolrapporterne i alle fødevarerforretninger.
• Finde smileys i et væld af versioner/farver/former.

Kilder:
The straight dope
Wikipedia

Talefejl

Forleden skulle jeg fortælle om en bekendt, der arbejder på et hjem for ludere. Desværre kom det sådan her ud af munden: "Min veninde arbejder med lesbiske... æhm, jeg mener selvfølgelig ludere" - tror I lige kontoret var færdige af grin og aldrig fik hørt resten af historien?

Eksamenshjælp: En effektiv tomat

Jeg er tilbage fra påskeferie og skal nu i gang med det tunge skyts for at få færdiggjort mine eksamensopgaver inden 26. maj. En teknik jeg er virkelig glad for, er Pomodoro Teknikken (tomat teknikken). Da jeg ved at flere af mine læsere også er under uddannelse, vil jeg kort beskrive teknikken her, men Google kan selvfølgelig fortælle jer meget mere.

Efter sigende har teknikken fået sit specielle navn, fordi opfinderen havde et æggeur der var formet som en tomat. Det eneste du skal bruge for at komme i gang er således et æggeur, eller evt. en mobiltelefon med tidtagning (jeg bruger det sidste).

Teknikken går ud på at arbejde effektivt i en angivet tidsramme. Bag teknikken går en teori om at man kun kan arbejde effektivt med noget i 25 minutter. I det følgende giver jeg et eksempel på hvordan jeg bruger teknikken, da jeg tror det er den nemmeste måde at forklare den på.

Opgave: Skrive indledningen til min rapport
 
Jeg bestemmer mig for en konkret opgave. I dette tilfælde at jeg skal skrive indledningen til min rapport. Jeg stiller uret på 25 minutter og går i gang. På forhånd har jeg slukket for alt forstyrrende input: Popup fra mail, lyden på mobilen, fjernsyn osv. I de 25 minutter skal der arbejdes effektivt med opgaven, jeg må ikke skifte fokus væk fra det jeg er i gang med. Når de 25 minutter er gået har jeg nået et rigtig godt stykke. Uret ringer og jeg slipper computeren. Stiller uret på 5 minutter og tømmer opvaskemaskinen/går en lille tur/ lægger noget tøj sammen eller lignende. Når uret ringer igen har jeg bestemt mig for en ny opgave. Hvis jeg ikke er færdig med indledningen til rapporten er det måske der jeg fortsætter, ellers går jeg måske i gang med en helt ny ting (f.eks. brainstorm til analyseafsnit). Uret stilles igen til 25 minutter efterfulgt af 5 minutters pause. Efter nogle runder med dette (det er lidt forskelligt fra person til person hvor mange runder man har det bedst med), tager jeg en længere pause. Her kan jeg f.eks. se det afsnit af Det lille hus på prærien, som ellers ville køre i baggrunden og gøre mit arbejde ineffektivt.

Sådan bruger jeg teknikken, lad mig høre hvis du prøver den, om den virker for dig.
Har du nogle gode teknikker til eksamen?
Læs mere om Pomodoro på den officielle hjemmeside: The Pomodoro Technique

Iphone hjælp: Gendan ødelagt eller 'mistet' lydfil

Det her bliver et nørdet indlæg, men efter i dag at have haft Kæresten i sving (i fire timer!) med at løse et stort problem for mig, vil jeg lige fortælle hvordan vi løste det, hvis andre skulle få problemet.

Jeg optog forleden et interview med min iphones 'memo optager'. Interviewet tog omkring 45minutter og var således noget længere end alle de andre lydfiler jeg har optaget. Filen blev dog gemt fint uden problemer. I dag ville jeg synce min iphone med itunes, og det så også fint ud, indtil jeg pludselig så at den eneste lydfil der ikke var flyttet med over i itunes mappen, var netop den fil jeg skulle bruge.
Da jeg nu kiggede på min iphone lå filen der stadig, men pludselig stod der '0,0 sekunder' ARGH! Det var jo en enormt vigtig fil, så jeg gik fuldstændig i panik. Nu skal jeg ikke komme ind på alle de underlige ting vi prøvede og alle de forsøg vi måtte bruge før vi endelig fandt en løsning der virkede. I stedet får du bare løsningen her.

Hent programmet Iphone Explorer. Kør programmet og find filen på telefonen; kopier filen over på telefonen.

Hent programmet AVCHD video converter fra iorgsoft.com/support nu kan du retrieve filen som .mov fil. (Det er nemlig itunes der waster din fil, så opgaven er at gendanne den i et andet format. Flot Apple!)...

Du kan afspille filen i fuld længde i converter programmets previewer, men hvis du vil gemme den på computeren skal du købe programmet. (Det koster omkring $30).



.... og så fik Kæresten for en gang skyld lov til at guest starre her på bloggen med denne figur, som han har lavet, der efter sigende skulle forklare situationen (klik for at se i fuld størrelse):

Letters from the world

Store projekter er jo lige mig, og derfor har jeg nu igangsat endnu ét. Dette projekt bliver kombineret med min glæde for at skrive og modtage breve. Mit projekt går ud på at få ét brev fra hvert land i verden. Dertil kommer desuden at jeg gerne vil have et brev fra hver stat i USA. Det betyder at jeg skal have 195 + 50 (51 med Washington D.C.) altså over 250 breve. Jeg er allerede gået i gang med at søge efter ivrige brevskrivere og er blevet lovet ét brev fra Tyskland og ét fra Texas, USA, så samlingen er i gang.

Du kan læse meget mere om mit projekt og følge med når brevene forhåbentlig begynder at strømme ind på min hobbyblog: www.swapable.blogspot.com. Læs om mit projekt her: http://swapable.blogspot.com/p/letters-from-world.html

Siden er på engelsk, men jeg skal også gerne modtage et dansk brev, så hvis du har lyst til at sende mig et gammeldags brev, så sig endelig til. ;-)

Interview tanker

I sidste uge var vi ude og lave interviews på en skole til vores semesterprojekt. Det var som altid en rigtig spændende oplevelse, efterfulgt af den noget mindre spændende proces med et fancy navn: Transskriberingen.

Kort fortalt kan jeg sige at en transskribering der på ingen måde indeholder fancy pauseangivelser, eller direkte citationer, men blog forsøger at give én eller anden form for mening i det der er indtalt på bånd, fylder omkring 20 a4 sider pr. time og tager omkring 4 timer at skrive ind.

Jeg havde æren af at transskribere det interview jeg selv havde udført og brugte således nogle timer på det i ugen der netop er gået. Da jeg sad og talte med min projektgruppe om de forskellige interviews, med transskriberingerne foran os, fortalte mit ene gruppemedlem at hun synes jeg er virkelig god til at interviewe. Det blev jeg rigtig glad for at høre. Kender I det at det et eller andet sted bare vægter tusinde gange mere at nogen bekræfter én i at være god til noget man også selv synes man er god til, end når man roses for noget man måske ikke er så overbevist om at man er god til? Man er ligesom ovre det der: "det siger hun bare for at være sød".

Ovenpå den optur, har jeg jo gået rundt i flere dage og tænkt: 'I'm the f-ing interview queen!" - indtil i dag.

Jeg er netop blevet stillet en række spørgsmål på tekst, der skal skrives om til en artikel/et interview med mig i forbindelse med Danske Webchicks og min fødselsdag på onsdag (1. december), men damn hvor var det svært! For det første var det ikke mig der ledede det her interview, men mig der blev interviewet, for det andet foregik det via tekst - og så ved man bare, at man ikke får alt det med man gerne vil og for det tredje var der kun seks spørgsmål at skrive ud fra. Det var en super spændende udfordring, som altså blandt andet fik inspireret mig til dette blogindlæg. Jeg er meget spændt på at se hvad det ender med. Det er Danske Webchicks' nye skribent Pernille, der står for at bakse mine rablerier om til noget der giver en anelse mening. Det kan læses på bloggen onsdag i en special edition af 'Ugens Blogger', fantastisk fødselsdagsgave til mig :-D

MFMR

Hvis du på nogen måde ved hvad forkortelsen ovenfor rent faktisk står for, så cadeau til dig - det er nemlig én jeg lige har fundet på. Hvorfor you might ask? Fordi, det er åbenbart sådan noget man bare gør - det er tilsyneladende totalt 'street' at forkorte alting, i bedste sms stil.


Forkortelsen står for: Mødres Forkortelses MareRidt for det er især hvis jeg kigger forbi forskellige fora med mødre eller gravide, at jeg står af.

Man skal jo have en helt speciel ordbog for at kunne forstå hvad de taler om når de slynger ud med forkortelser som DP, JM og jeg ved ikke hvad.

(Efter noget research og gætværk er jeg kommet frem til at DP betyder dagpleje og JM jordmoder - correct me if I'm wrogn).

Er der nogen der ved hvad idéen er i det? Rent kommunikativt tænker jeg at det måske er fordi man skaber en lille subkultur af 'mødre' der taler 'moarsprog' som ingen af vi andre kan forstå, men så udspekuleret er det nok slet ikke vel?

Hilsen MDIHHAHE
-> Marie der ikke har haft amme hjerne - endnu :-p

Borger.dk tilbyder aktiv dødshjælp

Er der andre der synes at reklamen borger.dk er temmelig smagløs?

"...og du dør én gang og det er blevet hundrede gange nemmere med borgerdk..."  Sådan!

At famle i blinde

Forleden ringede det på min dør og selvom julen nærmer sig var det hverken en julegave eller Jehoves Vidner med nye bud på hvornår verden går under.

Det var én af mine søde naboer der solgte et magasin der hed 'Blindes Jul'. Caught of guard købte jeg bladet for en tyver (man skal jo være god af sig i denne juletid ikke?)

Bladet har så ligget fint og pyntet på mit køkkenbord, indtil jeg i dag kom til at kigge ordentligt på det. Så er det jeg spørger jer: Hvad sker der for at lave et magasin med titlen Blindes Jul, der på ingen måde kan nydes af blinde? Bladet har hverken blindeskrift, en lækker duft eller andet spændende. What went wrong in their minds?

Skumle tanker

Lige nu kører der tvreklamer for en ny tøjbutik med det fantastiske navn: Stayhard .. has the whole world gone mad?

Her tænker jeg blandt andet også på Århus Universitetes fantastiske logo:

LEGO som arbejdsværktøj

Hvis du arbejder med management på den ene eller den anden måde, er du måske stødt ind i LEGO Seriousplay - LEGOs bud på et 'sprog' der kan gøre det lettere for dig og dine kollegaer at udvikle og definere idéer og tanker.

Jeg blev præsenteret for konceptet i begyndelsen af min kandidatuddannelse. I det følgende vil jeg diskutere metoden, som jeg ser den. Hvis du slet ikke ved noget om LEGO Serious Play er det måske en idé at google det eller læse denne artikel: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5231 før du læser mit blogindlæg.

Runde neonfarvede klodser
Det er idéen bag Lego Serious Play, er at det giver dig muligheden for rent faktisk at vise andre, hvordan noget ser ud inden i dit hoved. Umiddelbart tænkes måske at det kun kan anvendes i forbindelse med arkitekt eller ingeniørfaget, men det anvendes også i de 'blødere' og mere abstrakte fag.

De øvelser jeg var involveret i, krævede at man selv udvalgte nogle klodser og byggede ud fra dem. Det fandt jeg faktisk var svært, for selvom jeg godt kan lide at lege med LEGO hvis jeg er hjemme hos familier med børn, så er jeg åbenbart ikke en LEGO-pige. Jeg sad og tænkte: Hvor er alle de runde og pæne klodser henne? Jeg har svært ved at de allerfleste LEGO klodser er meget (fir)kantede og farverne var heller ikke lige mig. Hver gang måtte jeg derfor tage nogle klodser, som faktisk ikke lige var dem jeg håbede på - talk about shaddered dream allerede der (og jeg tvivler på at det mindset øger innovation og kreativ tankegang)

Et 'nemt' sprog
Et ar argumenterne for at arbejde med LEGO er at rigtig mange mennesker kender 'mediet' i forvejen og derfor føler det kommer nemt for dem. Vores oplægsholder gjorde dog opmærksom på at kinesere der ser klodserne første gang tror at knopperne ovenpå klodsen er skridsikre og derfor vender klodserne på hovedet når de bygger.. Ehm.. Nu har jeg som sagt bygget med LEGO før, men jeg fandt det faktisk ikke specielt naturligt at sidde og bygge med disse klodser - akkurart ligesom, jeg meget sjældent tegner når jeg skal forklare noget. Sådan fungerer min hjerne bare ikke - altså er det måske ikke et nemt værktøj for alle.

No pressure
Et andet argument er, at da alle har det fint med at arbejde i LEGO *host host* er det nemmere at tale om ting der er svære at tale om, når man først har bygget det. Èn af de første øvelser vi fik, var at vi skulle bygge en and. Vi fik udleveret de seks klodser du kan se på animationen og fik ingen instruktion omkring hvordan anden skulle samles. Pointen var vidst at der er mange måder at udføre den samme opgave på - og at LEGO har mange muligheder eller noget i den retning. Jeg talte dog med flere fra mit hold bagefter og jeg var ikke den eneste der havde oplevet et pres i forhold til ikke at vide hvordan jeg skulle bygge anden 'rigtigt' - nogen byggede endda deres ænder om så snart de så at andre gjorde det på en anden måde end dem. Altså er det man kan konkludere måske snarere noget om hvem der er ledere og hvem der følger mængden (Eller hvem der er glade for at bygge med LEGO og hvem der føler sig pressede af det).

Jeg siger ikke, at LEGO serious play er en dårlig idé og at den ikke kan anvendes til noget som helst positivt. Jeg siger dog, at man altid bør kritisere sine anvendte metoder og at jeg ikke tror LEGO nogensinde vil revoulutionere verden (andet end på legetøjsmarkedet).

Bliv en bedre taler

Jeg har skrevet første halvdel af en artikel om at blive en bedre taler. Ligemeget om du skal fremlægge i skolen eller stå foran et stort publikum, har jeg erfaret at disse råd er yderst anvendelige.

Du kan hente første halvdel af artiklen gratis her: http://www.make-my-day.dk/litteratur/Bedretaler1.pdf

Vil du gerne modtage lignende artikler i fremtiden, kan du 'synes godt om' min virksomhed Make My Day på Facebook.

Facebook Site

Fra kædebreve til facebookopdateringer

Jeg er 8 eller 9 år. Min far kommer op med posten i hånden og siger der er brev til mig. Forventningsfuldt åbner jeg den lille hvide kuvert og læser brevet: "Hej Marie, jeg sender dette kædebrev til dig for at give dig lykke de næste ti år. Du skal blot sende brevet tilbage til mig og videre til ti af dine venner, så er du sikret mange års glæder. Hilsen XX" - Ja, det var nok ikke helt ordret sådan det var, men det var noget i den retning. Har lige bladret igennem en af de gamle mapper med breve for at se om jeg kunne finde et af de gamle kædebreve, men i de store mængder af breve jeg har modtaget hele mit liv, var det svært lige at finde...

Så gik der nogle år og pludselig blev det 'ikke tilladt' - måske endda ulovligt? at sende kædebreve med posten. Postdanmark blev nemlig oversvømmet af 'ligegyldige' breve til små børn der ligesom jeg var fascineret af muligheden for ti års lykke og synes det var hyggeligt at få de printede breve med klistermærker på i min postkasse.

Der gik nogle år og sms blev et stort hit. En dag bipper min telefon lystigt og jeg åbner smsen fra en veninde hvor jeg læser: "Hej Marie, jeg sender denne besked til dig for at give dig lykke de næste ti år. Du skal blot sende smsen tilbage til mig og videre til ti af dine venner indenfor ti minutter, så er du sikret mange års glæder. Hilsen XX". - Ja, det var nok heller ikke helt det der stod, men noget i den retning ikke?

Disse sms'er tog også overhånd efter noget tid og blev noget man blev mere irriteret over at modtage, end glad for.

I dag sad jeg på Facebook og så en statusopdatering hvor der stod: "Hej alle, svar på denne besked for at få ti års lykke og læg desuden samme besked i din status så er du sikret mange års glæder". - Ja, det var vidst sådan ca. det der stod...

How far have we come?

I øvrigt synes jeg man burde genindføre de helt gammeldages kædebreve, så kan det være Postdanmark får råd til at sænke prisen på almindelige forsendelser internt i Danmark :-D

Fik du kædebreve da du var lille?

Blogging handler om samtale og ikke monolog

Jeg har ti års erfaring med personlig/privat blogging. Jeg har forsket i blogging i forbindelse med min uddannelse og jeg står bag www.danskewebchicks.blogspot.com. På baggrund af alt dette har jeg erfaret af én af de allervigtigste ting ved blogging er det fællesskab der opstår mellem bloggeren og kommentatorerne.


Da jeg begyndte at blogge eksisterede kommentarfelter ikke. En blog var blot en nemmere måde at udgive monologiske tekster på. Teksterne kunne læses og hvis man ville kommentere på noget, måtte man besøge sidens 'gæstebog' der ofte blot var én lang tråd af 'flot hjemmeside du har, kom og se min på www.indsæturlher.dk'.

I dag er blogging noget helt andet. Blogging som fænomen er én del af det man kalder web 2.0 bølgen. Kort sagt består Web 1.0 af gammeldages tekstbaserede hjemmesider, der ikke havde andet formål end at informere en læser om et givent emne. Web 2.0 giver læseren mulighed for at udvikle sig til 'bruger', interagerer og altså vigtigst af alt: kommentere!

Der er flere grunde til at kommentarer betyder noget for bloggeren:

Hun oplever en bekræftigelse i at hendes liv/holdninger er værd at lytte til
Selv når kommentatoren ikke er enig, oplever personen at blive taget alvorligt og at blive 'hørt'.

Der opstår et fællesskab
Jeg bliver stadig overrasket over hvor stærkt et bånd jeg personligt kan danne til mennesker jeg kun har mødt online. Online fællesskaber med udgangspunkt kun i en 'kommentarfeltssamtale' er dog meget uforpligtende og man vil derfor også se at det oftest er personer som selv har en blog, der er aktive i kommentarfelterne på andres blogge.

Hun får et væld af gratis coachingtimer
Hvis man tæller alle de timer sammen, som andre mennesker har brugt på at sidde og komme med gode råd/nye vinkler og øjenåbnende perspektiver på tanker jeg har nedfældet på min blog i løbet af de sidste ti år, ville diverse livsstil coaches gispe forfærdet over tabt fortjeneste. Når man lægger en del af sit liv på nettet får man muligheden for at se sig selv med andres øjne og dermed opnå en større grad af refleksivitet.

Dette er kun nogle af grundene til hvorfor kommentarer er vigtige for bloggere. Det er naturligvis forskelligt fra person til person hvad man oplever at få ud af 'kommentarsporet' på sin blog, men det er min erfaring at de færreste i dag ønsker at leve uden det.

Jeg vil i den forbindelse gerne slutte med en opfordring til alle jer bloglæsere derude;Fat tastaturet og kommentér. I dag består en computer som regel af halvt skærm, halvt tastatur - med andre ord: Halvdelen af din tid bør gå med at læse, den anden halvdel med at bidrage. Selvom du har læst et indlæg hvor du var rygende enig/uenig eller et indlæg fyldt med billeder, så har du næsten altid noget at sige.

Med de ord: Lad os alle starte samtalen og slutte monologen.

Til kamp mod stavesyndere

Hvad sker der for at så mange mennesker skriver at de sidder og drikker "the". Jeg slog det op og ved i hvad? "the" har ikke været den korrekte stavemåde til den varme drik siden H. C. Andersen levede! Dermed har det aldrig været korrekt at stave ordet sådan i din levetid. Hvorfor kan du så ikke stave det rigtigt?


Og hvad sker der for at ord som: Bolcher, Rutschebane og Mayonnaise er blevet til bolsjer, rutsjebane og majonæse? *gys*

Vi falder af på den kære læser - hvad foreslår du vi gør? og er det i virkeligheden slet ikke et problem, for andre end mig?

Semesterprojekt: Har du talt pænt med din kollega i dag?

Projektgruppen er dannet og jeg er spændt. Indtil videre er emnet meget bredt og indeholder elementer som: anerkendende kommunikation, forskellige ledelsesstile og konflikthåndtering.


Jeg har før arbejdet med konflikthåndtering og anderkendende kommunikation, så det bliver spændende at se disse elementer i en ny kontekst.

Jeg har altid stillet mig lidt kritisk overfor tanken om forskellige ledelsesstile, for jeg tror ikke det er muligt at tage en hvilken som helst leder og putte ham/hende ind i en hvilken som helst kasse. Megen ledelse er, i min overbevisning, baseret på den person der leder og jeg er ikke sikker på at ledelse er noget der kan læres.

Det bliver spændende at arbejde videre med - og så endda med en tværfaglig gruppe.

10-4

Eksamen er bestået med et dejligt 10 tal og jeg er nu ved at pakke lejligheden ned til at tage et par dage hjem til forældrene. :-) The world couldn't be a better place right now :-D