Èn af mine bedste veninder i gymnasiet var lidt ligesom mig. Vi tog ikke så meget i byen som de andre, vi hyggede os med at spille klaver og fjolle og var lidt ligeglade med hvad andre sagde.
Vi var godt nok afsted på den obligatoriske druktur mellem 1. og 2. g, sammen med fire andre piger og ja vi blev da fulde, men det er jo efterhånden mange år siden.
Jeg oplever at jeg er ved at være blevet rigtig kedelig og voksen. Jeg nyder at drikke rødvin, spille kort eller brætspil med vennerne og tage til parmiddage hvor vi debatterer politik og snakker om store fremtidsplaner.
I dag så jeg gymnasieveninden pissestiv i fjernsynet lege brydning med en anden pige, mens de begge var mega fulde.
Det er sjovt der er så stor forskel på hvor man er nået til i sit liv, når man er i starten/midten af tyverne.
Viser opslag med etiketten engang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten engang. Vis alle opslag
mandag den 25. oktober 2010
fredag den 28. maj 2010
Hüttemeier
Engang da jeg holdt fødselsdag havde jeg for sjov ønsket mig skåneærmer, ja sådan nogle ligesom dem Hüttemeier havde på i madlavningsprogrammerne. Da jeg fik uddelt gaver af de inviterede, kiggede én af mine veninder trist på mig og proklamerede at hun havde været rundt i alle butikker både i Horsens og Århus for at få fat i skåneærmer, men ikke havde kunnet finde dem nogen steder. Det er simpelthen noget af det sødeste, jeg nogensinde har været ude for!
I dag skal jeg drikke kaffe med frk. Skåneærme - vi har ikke snakket sammen i et par år. Jeg tror jeg vil spørge hende om hun stadig kan huske denne historie.
I dag skal jeg drikke kaffe med frk. Skåneærme - vi har ikke snakket sammen i et par år. Jeg tror jeg vil spørge hende om hun stadig kan huske denne historie.
tirsdag den 25. maj 2010
Den første kærlighed eller [Forbandede Facebook]
Engang mødte jeg den her fyr. Han sad på en kontorstol og alligevel var vi nærmest i øjenhøjde. Derfor fik han hurtigt kælenavnet Det Tårnhøje Helvede og jeg var forelsket i de blå øjne, hans store hund og hans evne til at læse i hænder. Jeg var ikke ret gammel og jeg endte med at slå op med Mr. Fantastisk af den (dengang) logiske årsag, at min veninde slog op med sin kæreste og så synes jeg det var synd at hun skulle slå op alene. Problemet er bare, at jeg er aldrig blevet færdig med den her fyr. Selvom det er ti år siden, så drømmer jeg stadig om ham. Jeg har haft nogle fantastiske forhold med nogle skønne fyre siden, men når jeg støder ind i ham (for det meste online, men der var også den der gang for et par år siden på en perron i Århus...), så er jeg nødt til at snakke med ham (faktisk snakkede jeg ikke med ham i Århus for jeg turde ikke, jeg skyndte mig på toget og sendte ham en sms i stedet). Jeg havde kærester før ham, men overvejer om han måske var min første "rigtige kærlighed" - måske er det derfor jeg ikke helt kan komme mig over ham; det er trods alt 10 år siden han og jeg var kærester og jeg kender ham slet ikke i dag.
mandag den 17. maj 2010
Rigtige venner
Engang havde jeg tre kammerater, som jeg altid var sammen med. Vi var to piger og to drenge. Vi tumlede blandt andet tit rundt i skoven og legede Blade - drengenes yndlingsleg. Engang bestemte den anden pige og jeg at vi ville lege Spice Girls, så vi fik nogle andre piger med og lærte at mime til sangene og kopiere dansetrinnene (jeg var Emma Bunton). De to drenge, mente vidst de skyldte os en "pigeleg" så de bestemte at de ville være med og lavede en "sej" koreografi, hvor de i bar overkrop stod og poserede, mens de fortalte alle at de var vores bodyguards. Vi var omkring 10-12 år gamle og havde ægte x-faktor!
fredag den 7. maj 2010
Overspringshandling eller [Dreaming of Berlin]
Engang havde min mor og jeg aftalt at når jeg blev 18 skulle vi til London på tøse-shoppetur. I mellemtiden nåede jeg både til London og Berlin på studieture og faldt pladask for Berlin. Derfor endte vi med at køre til Berlin.
Da vi kom derned indlogerede vi os på hotellet og orkede ikke at skulle ud og spise aftensmad nogen steder. Derfor fandt vi en Aldi og købte Mozartkugler og æbler med hjem, som vi sad og spiste i hotellets seng.
Det var så hyggeligt!
Kom til at tænke på det, da jeg så colourful chaos på Fuckyouverymuch.dk
- Tilbage til projektskrivningen..
Da vi kom derned indlogerede vi os på hotellet og orkede ikke at skulle ud og spise aftensmad nogen steder. Derfor fandt vi en Aldi og købte Mozartkugler og æbler med hjem, som vi sad og spiste i hotellets seng.
Det var så hyggeligt!
Kom til at tænke på det, da jeg så colourful chaos på Fuckyouverymuch.dk
- Tilbage til projektskrivningen..
onsdag den 28. april 2010
Vand-hoved-afbryder
At have besøg af min gamle kæreste og den nye, gav den ønskede effekt for en pige der elskede at have magt over mændene. Den nye kæreste sad usikkert og så til, mens min ekskæreste og jeg snakkede internt, afsluttede hinandens sætninger og fniste hysterisk over dårlige vittigheder der kun gav mening for ham og jeg.
Nå, men min ondskabsfuldhed var sådan set ikke pointen med dette blogindlæg.
I løbet af aftenen blev stakkels ny-kæreste ret så, temmelig vildt, ufatteligt godt og grundigt fuld! Ekskæresten og jeg fandt ham for bunden af en indendørs trappe hvor han havde lagt sig til at sove på gulvet. Jeg prøvede at vække ham, men da han ikke ville vågne gik jeg ret meget i panik. Jeg var alene med et styks voldsomt fuld ny kæreste og et styks halv-fuld halvsur ekskæreste der syntes det var urimeligt at jeg pludselig var så fikseret på den nye kæreste og ikke på ham.
Ekskæreste slæbte Nykæreste ud på toilettet og jeg begyndte at hælde vand på ham fra en vandflaske, mens jeg mere og mere hysterisk skreg opmuntrende ting som: "Drik noget vand eller jeg tænder for bruseren!" og andet intellektuelt nonsens.
Midt i det hele kommer min storebror hjem og overværer situationen, han ringer 112 - jeg er sikker på at Nykæreste skal til udpumpning, men de beroliger os i telefonen og jeg vender tilbage til vandtaktikken.
Nu er vi så endelig ved at være henne ved pointen med historien; efter at nok vand er kommet ned, sætter det åbenbart en kemisk reaktion i gang i maven på Nykæreste. Han lægger sig hen over toilettet og slår irriteret ud over min - på dette tidspunkt ret så belastende og belærende ekskæreste - men rammer i stedet cisternen på toilettet der siger et fint lille "klak" og får en revne!
Nykæreste brækker sig ud over badeværelsesgulvet og jeg siger noget i retning af: "Næste gang må du gerne brække dig i toilettet". Lidet havde jeg anet hvad der ville ske da kvalmen næste gang skyllede ind over ham. Fyren tager fat i cisternen og i hvad jeg vil tro er et forsøg på at hive sig hen til toilettet får han flået så hårdt i den halvt-knækkede cisterne at den ryger af og han uden besvær kan trække dig hen til sig og vel at mærke brække sig ned i den!
Dette efterlader (ud over en måben fra min side) en flot vandstråle der skyder lige op i luften fra der hvor porcelænscisternen engang sad. which brings me to the reason why I thought of this.
Her til morgen sad jeg og læste en artikel om hvor i huset man finder sin hoved-vandafbryder på Home EC 101 - den nat tog den nemmelig alt for lang tid at finde.
For at afslutte historien:
Nykæreste blev hurtigt tilgivet for smadring af toilet - også af mine forældre, men Ekskæreste er egentlig aldrig blevet tilgivet for sin belærende og højst irriterende adfærd den aften. Nu håber jeg så at de begge, hvis de læser det her, kan tilgive mig for at bringe historien :-)
Hold kæft hvor var jeg tosset - også dengang.
Abonner på:
Opslag (Atom)