tirsdag den 14. september 2010

Frk. klumpfod

Det er jo altid sjovt, når man ikke kalder sig selv for modeblogger, alligevel at blande sig i moden og komme med sine inputs. Som regel er det kun sure opstød jeg kan byde ind med (det er ihvertfald sådan mange opfatter det), for hvis noget i moden er flot, så køber jeg det selv uden at tænke over om det er moderne - det er kun, hvis jeg oplever at folk render rundt i noget, der ser herrens ud, at det pludselig bliver interessant at skrive om. Derfor dette indlæg.


Noget af det jeg ser alle vegne for tiden er wedges. - Til de af jer, der (ligesom jeg) er temmelig uindviede, så kan jeg fortælle at wedges er de sko, der leger højhælede, men hvor designeren har glemt at fjerne overskydende plastik/kork/whatever (se billede). Jeg ved ikke om 5'eren helt kan betegnes som en wedge, da den faktisk ikke går helt lige hen.

Hvad er det så jeg har imod dem you might ask? Jo, nu skal du høre. Der hvor jeg bor, bor en lillebitte mand. Vi er godt nok ikke helt nede i alfestørrelse, men 1,50 er nok ikke meget galt. Han er grønlænder, og det er der sådan set ikke noget galt i, men det skulle næsten lige med for at forklare størrelsen. Han går altså rundt i store sorte wedges til daglig. Nu tænker du måske så, at det er fordi han er totalt med på moden, men faktisk er det fordi manden har problemer med at det ene ben er længere end det andet - og det er altså den association jeg får. Wedges er noget man går i, når man har klumpfødder, det ene ben skal justeres i forhold til det andet eller man glemmer at kigge ned. Altså, der mangler jo bare et par hjul, så er det rulleskøjter du har på. Jeg anbefaler i stedet et par rigtige højhælede - eller hvad med stiletter? Det er da klasse!

Billedet er forresten tyvstjålet fra http://thevoguecity.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar