mandag den 13. september 2010

Sladder detektiverne

Kender I de der mennesker, der er super gode til at lege detektiver? Man genkender dem ikke på forstørrelsesglasset eller den lange cottencoat. Lige pludselig hopper de bare ud af mængden - ofte til en fest, og ved alt om alle.


"Har I hørt, at Erik og Hanne venter sig?" begynder det som regel. Lidt sødt og lidt uskyldigt, men man er alligevel lidt fornærmet på Erik og Hannes vegne, for man har jo ikke hørt det, og det er der nok en grund til. Det stopper dog ikke der, for detektiven er først lige kommet i gang med at dele sine nyeste opdagelser med flokken: "De havde godt nok lidt svært ved at blive gravide, men så prøvede Hanne den her teknik hvor man holder benene i vejret lige efter han har trukket sig ud." Æhm jo tak, enough information tænker man, men hvis I kender typen, så ved I også, at hun bliver ved. - Jeg vil dog stoppe her, da jeg tror I forstår pointen.

Pointen med dette indlæg er selvfølgelig: hvad sker der for sådanne folk? Hvem har givet dem fripas til at fortælle alle og enhver om information, som de på en eller anden måde har tiltusket sig? Det er nemlig ofte ikke noget de har fået direkte at vide af personerne det handler om. Jeg forestiller mig, at de sene nattetimer er fyldt med Facebook-kiggeri og jeg skal da også indrømme, at jeg selv synes det kan være sjovt at "snuse" lidt rundt hos andre, men derfra og til at fortælle alle andre, at Lone i en brandert kom til at trykke "Slå op på væg", på det helt forkerte tidspunkt, er der da et stykke.

5 kommentarer:

  1. Goodie - godt du kunne bruge det :D

    SvarSlet
  2. Nu føler jeg mig lidt stødt :P Jeg er en af de mennesker, men de ting jeg ved er kun pga. det er blevet delt et "offentligt" sted. F.eks på facebook og hvis man skriver noget derpå og det er bare lidt interessant for dem jeg omgås så siger jeg det også videre. Men hvis jeg har fået at vide jeg ik må sige noget videre som jeg har fået fra en. Så bliver det også der. Det skal selvfølgelig ikke være den slags der bliver delt. Men nu har jeg nogen gange forfærdelig meget fritid og det bliver bla. brugt på facebook hvor jeg snuser rundt, så det har du helt ret i der. Men nu deler jeg det så også kun med dem der kunne finde det interessant og ikke nogen jeg måske lige har mødt som tilfældigvis også kender vedkommende.

    SvarSlet
  3. @rijaH hehe, håber da ikke at du blev for alvor stødt :-) Som jeg selv skriver, kan jeg også godt lide at snuse rundt på Facebook og følge med i hvem der kærester med hvem osv.

    I forhold til hvad man siger videre på Facebook, så var eksemplet mere, at folk indimellem får skrevet nogle ret tågede ting på Facebook, når de f.eks. er fulde og bagefter ikke har mulighed for at slette det. Der synes jeg det er ærgeligt, at nogen har travlt med at sprede det så meget som muligt, i stedet for at lade det være, så færrest mulige ser det :-)

    Jeg synes i øvrigt ikke, at man skal være nødt til at sige: "Jeg regner ikke med at du siger dette videre", når man har en snak med folk - de ting jeg vælger at dele med én ven i en bestemt situation, vil jeg ikke nødvendigvis dele med en anden ven.

    SvarSlet
  4. Nej det er klart ;) men når man er venner ved man jo også hvad der er ok at sige og ikke ok at sige. Hvis det er så noget med graviditet er det jo noget ret diskret ind imellem og det er helt klart noget der bør komme fra folk selv :) og nej blev ik for alvor stødt :P bare sådan lidt småtfornærmet pigesur ;D haha

    SvarSlet
  5. @rijaH der er masser af plads til lidt småfornærmet pigesur her på bloggen - det må du da gerne blive *Griner* og er enig med dig i at det ved man ligesom bare :-D

    - i øvrigt var det med graviditeten bare et tænkt eksempel

    SvarSlet