onsdag den 15. september 2010

Meget om i går - lidt om i dag

I går aftes, da jeg kørte hjem fra universitetet, var jeg så træt, at jeg havde tårer i øjnene under hele cykelturen. Da jeg kom hjem (og havde luftet hunden, vasket gulve og det andet der lige stod på min liste), nærmest stønnede jeg, da jeg satte mig i sofaen. Det var ikke fordi jeg ikke havde siddet ned hele dagen på det bræt med blåt stof som Aalborg Universitet kalder en stol - det var fordi symbolet i at synke ned på sofaen var så tiltrængt.

Vi havde haft undervisning fra 8.15 - 12.30. Af den intense (og kedelige!) slags. Der hvor man sidder med små tandstikker i øjenhulerne for at se veloplagt og nysgerrig ud, mens man i virkeligheden tjekker mobilen hvert andet minut i et håb om sms beskeder eller at uret pludselig afslører at der er gået 10 minutter efter kun et enkelt.

Klokken 12:45 ca. gik vi så i gang med gruppedannelse. Alle der har prøvet at arbejde med PBL (Problemorienteret læring) ved hvor svær sådan en gruppeproces er og at den under ingen omstændigheder kan afsluttes uden at nogen på et eller andet tidspunkt i løbet af det hele har ondt i maven eller føler sig snydt. Jeg endte i en gruppe med syv mennesker, der alle ville ca. det samme og det tog da også lidt ekstra ressourcer klokken halv fire (vi skulle have haft fri klokken tre) at få delt gruppen i to på en nogenlunde ordentlig måde.

Men nok om i går - heldigvis har jeg ikke undervisning i dag og jeg har derfor sovet længe :-D Ih det trængte jeg til efter sådan en omgang. Da jeg vågnede var jeg stadig noget zombietåget og da jeg derfor så billedet af Cornflakes Dispenseren tænkte jeg, at det måtte da på her, for det er da den ultimative ting til os, der laver morgenmad inden vi har åbnet øjnene (med mindre tandstikkerne fra i går stadig er begravet i øjenhulerne og vi ikke formår at pille dem ud).

Det eneste jeg skal i dag er at træne med en veninde, for det fantastiske kursus om iværksætteri, som jeg havde tænkt mig at tage ved siden af studiet, er droppet. Jeg øver mig i at se mine egne begrænsninger og ikke få gang i for mange ting. Det er faktisk svært.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar