Hvem er Misha?
Misha er Marie og Midnightshadow. Misha er phoniegirl og i sjældne tilfælde Lillefod, Lund-Madsen, Trunte eller Marie-pigen.Hvad er Misha?
Stort filosofisk spørgsmål, men in short;
Personen: 87'er, universitetsstuderende bosat i Aalborg med sin hund
Hjemmesiden: En blog der ikke har fast emne, format, design eller margener.
Hvor er Misha?
Hjemmesiden ligger på one.com og hedder faktisk ikke noget med blogspot, men kan findes ved blot at taste: Midnightshadow.dk i din browser.Ofte kan personen findes i parker, på cyklen, og alle steder hvor der er plads til engagement.
Hvornår er Misha?
Udbredt A-menneske der tydeligvis fungerer allerbedst inden Frøken 666 er hoppet i stilletterne. Dog kan blogindlæg poppe op på alle tidspunkter af døgnet (ikke mindst takket være bloggers fantastiske planlægningsfunktion).
Hvorfor er Misha?
Lidt etymologi: Ordet Misha opstod som en nifty lille sammentrækning af "Midnightshadow" og udtales Mis-ja. Midnightshadow opstod i en rollespils- og wiccaperiode der aldrig er fortrudt siden.
Personen bag blev til under lykkelig omstændigheder to år efter sin bror fordi hendes forældre gerne ville have flere børn.
Hvordan er Misha?
Det er næsten det sværeste at svare på. Set udefra måske på en helt anden måde end hun selv tror.
Bloggen er meget udefineret og kan sammenlignes med både kinderæg og andre typer fyldt chokolade (jo, Kinderæg er da fyldt!) man ved aldrig rigtig hvad man får. Nogle dage er der måske ikke noget spændende og andre dage er du ved at falde at stolen af grin, gråd eller vrede over et provokerende indlæg. This is me take it or leave it :-)
Den bedste måde at få et indblik i personen er at følge bloggen, men husk at jeg (ligesom alle andre) aktivt træffer valg om hvad jeg vælger at dele med jer og hvad jeg holder for mig selv - du ser kun et udsnit.