Undersider

fredag den 17. februar 2012

Boganmeldelse: Kadaverdoktoren

Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl blev slugt råt. Det er en hurtigt læst og underholdende bog uden alt for mange dikkedarer. Jeg er bestemt ikke til krimier, men selvom bogen omhandler forsøget på at løse gåden om hvem det er der dræber en række personer i området, er bogen meget mere end det.

Bogens handling udspiller sig med udgangspunkt i år 1894 og den 20-årige Madeleine Karno, der er datter af kadaverdoktoren (han har fået det fine tilnavn, fordi han obducerer døde patienter, hvilket ikke var noget man 'bare gjorde' i slutningen af 1800-tallet). Madeleine er en ambitiøs ung kvinde der interesserer sig for lægefaget og har hjernen med sig. Desværre vægtes kvinders holdninger ikke så højt og Madeleine må kæmpe mod kulturens hæmmende rammer.

En rigtig god og spændende bog, som jeg bestemt vil anbefale.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar