Undersider

tirsdag den 14. juni 2011

Som oldemor lavede den

Min far bliver 60 i dag. Det bliver fejret med stor fest på lørdag, men vi har lovet også at komme til aftensmad i aften. Til dessert havde han ønsket sig citronfromage - noget ingen af os andre er vilde med og derfor noget jeg aldrig i mit liv har lavet.
Da min mor og jeg forleden faldt over min oldemors (min fars farmors) gamle kogebog og fandt hendes opskrift på citronfromage, vidste vi at vi ville lave den udgave, så min far kunne svælge i minderne om sin barndoms fromage :-p

Opskriften er super simpel og jeg har brugt morgenen på at banke den sammen. Nu står den i køleskabet og bliver klar til i aften.

Oldemors opskrift på citronfromage:

4 æg
2 kopper sukker
7 blade husblas
Saft fra 1 citron

Æggeblommer piskes med sukker. Tilsæt husblas og citronsaft.

- Ja, så simpelt skrev hun det ;-) Jeg bruger sjældent husblas og er derfor glad for at der stadig står bag på pakkerne hvordan det er det skal behandles, for det kan jeg ikke huske i hovedet ;-) - Udblødes og varmes i citronsaften (må ikke koge). Min far sagde den gerne måtte smage meget af citron, så jeg smed saften fra 2 citroner i, i stedet for én. Det bliver spændende hvordan den er blevet. Prøver lige at napse et billede af oldemors opskrift i aften, hvis jeg husker det. :-)

1 kommentar:

  1. Tark sweets! Arj hvor det varmer :D

    Årrrrh citronfromage!!!!! <3<3<3<3<3<3<3!!!!

    SvarSlet