Undersider

torsdag den 16. juni 2011

Eksamensfri - for nu


Så var det man langt om længe fik overstået sin projekteksamen og nu kan slappe af i hele weekenden(!) uden dårlig samvittighed, før man skal igang med at læse til sin næste eksamen.

Eksamensræset er altså bare ikke underholdende og det bliver ikke sjovere af at man har prøvet det rigtig mange gange. Jeg prøvede her til aften at regne ud hvor mange gange jeg har været til eksamener, men da jeg nåede til tyve gange, gik det op for mig, at det jeg lavede ville kunne betegnes som at forberede mig til en matematikeksamen og det er da noget af det værste jeg kan forestille mig :-p I det mindste får jeg da lov til at gå til eksamen i fag som rent faktisk interesserer mig nu.

I dag fik jeg 45 minutters rum til refleksion og stimulerende samtale i selskab med to knalddygtige, kloge hoveder fra mit studie (aka vejleder og censor). Det er utroligt, som der altid er en eller anden slags aura om en censor ikke? De er på en eller anden måde ikke helt almindelige mennesker når de sidder der inde i lokalet.

I morgen står den på forberedelser til min fars 60 års fødselsdagsfest som holdes lørdag, så der bliver nok at se til ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar