Vægpynt

Endelig fik jeg i går taget mig sammen til at hænge de rammer op jeg malede for flere måneder siden. De fik selskab af en række sorte rammer fra den gamle lejlighed. Jeg har stadig nogle sorte rammer tilbage, men skal lige finde på hvad der skal i dem.
Vi prøvede at sætte dem op lidt tilfældigt, men ligemeget hvad man gør vil der nok være én eller anden form for symmetri og jeg synes det er blevet ret meget flottere end en stor hvid væg:

 Lad os lige gå lidt tættere på...

Det her ekstremt frække postkort fandt jeg på Studenterhuset i Aalborg i samlingen af gratis postkort (Go-cards), for et par år siden.

 På dette fotografi kan man lige ane ordet "love" på den fine hvidmalede spand.

Dette billede er et originalt littegrafi jeg vandt i en konkurrence sidste år. Jeg havde det stående fremme i den gamle lejlighed og selvfølgelig skulle det op igen. Det er fyldt med så mange smukke detaljer.

Her er en smuk tegnet grif. En af mine sindssygt talentfulde penneveninder har tegnet det og trykt det på postkort.

Dette postkort fulgte mig i min kalender hele sidste år, og har nu fået en plads på væggen. Jeg synes det er så sødt.

Postkortet her er en helt anden stil og måtte klippes lidt til for at passe i den lille ramme. I den gamle lejlighed stod det på bordet i køkkenet. Den orange ramme passer perfekt til farverne på billedet.

 Teksten på postkortet er: "The best and most beautiful things in life cannot be seen or even touched. They must be felt with the heart". Citatet er af den blinde og døve amerikanske forfatter Helen Keller.

 Jeg har også måttet klippe dette kort til for at få plads til det i rammen. Det er et gammelt kort jeg fik af min farfar på min fødselsdag da jeg har været omkring ti år. Ordene "Tillykke med fødselsdagen - Farfar" står stadig bag på kortet.

Til sidst er disse ællinger da det ultimative billede på forår. 

Glæder mig til at hænge flere op, der er jo masser af plads på væggen.