Undersider

fredag den 11. februar 2011

Løbeprogram uge 2 - det virker det skidt

I dag har jeg fri. Det er dejligt at sidde i sofaen og se hjernedødt fjernsyn, gå lidt rundt og gøre rent. Planlægge indkøb til i eftermiddag osv. men først og fremmest er det dejligt at tænke på, at jeg om ca. 20 minutter skal ud og løbe!

Ja, du hørte rigtigt, jeg glæder mig faktisk til at skulle ud i snevejret og løbe. Det kommer mindst ligeså meget bag på mig selv, som det sikkert gør på dig som læser. Det løbeprogram som Kæresten og jeg er i gang med, gør virkelig en forskel. Vi løber næsten hver dag, og de dage hvor programmet har beordret os til at blive hjemme og 'smække benene op' bliver jeg helt frustreret. Det er nogle hyggelige stunder vi har i kulde og blæst og vi er sammen på en hel anden måde, når vi begge sveder og presser os selv og hinanden.

Det der er så fantastisk for mig, er at jeg har aldrig været en fan af løb, eller andre typer af sport overhovedet. Jeg har altid syntes det gjorde ondt at løbe, at jeg ikke var god til det og at det generelt bare var en ubehagelig ting, som skulle overstås. Det er anderledes nu og det gør mig så glad :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar