onsdag den 26. januar 2011

Vi bager da alting selv

Jeg er klar over at en sætning som 'Vi bager alt vores brød selv', kan virke enormt intimiderende på andre og jeg har da også fået en enkelt eller to kommentarer der kunne henlede tanken på at jeg blev set som en anden Britt fra Desperate Housewifes, men det er ikke helt sådan jeg opfatter mig selv - og det skulle da vidst også være det eneste vi i så fald havde tilfælles.

Med fare for at starte et ramaskrig af dårlig samvittighed (Som jeg bestemt ikke synes giver mening), vil jeg skrive lidt om hvorfor det virker for os at bage vores eget brød og kager.

a) Vi elsker mad - og at lave det

Både Kæresten og jeg er rigtig glad for mad - og især god mad. Selv dengang vi begge var på SU fandt røget laks vejen til vores (hjemmebagte) brød. Vi prioriterer god mad virkelig højt i forhold til hvad vi ser mange jævnaldrene gøre. Vi nyder også at lave det og det at bage virker terapeutisk på mig.

b) Vi er kun to

I en husstand med børn, to karrierer og fritidsaktiviteter, forestiller jeg mig sagtens det kan være meget sværere at få det til at hænge sammen (jeg vil dog påstå det ikke er umuligt, men vent nu bare til jeg selv får børn ;-) )



c) Jeg bager meget af gangen

Hvis jeg kun bagte til en enkelt uge af gangen ville det aldrig kunne nås uden stressfaktor. Derfor bager jeg til ca. en måned af gangen og putter en masse i fryseren. Dermed mindsker jeg også indtaget af søde sager som f.eks. kage, da det kun bages, når jeg alligevel er i gang.

d) Vi spiser ikke så meget brød

Vores kost er bygget op om ikke at få for meget kulhydrat og stivelse. Derfor er det jeg bager først og fremmest rugbrød (Eller som på billederne rugboller). Hvis man spiser store mængder brød hver dag, kræver det naturligt også flere omgange af bagning - eller en større fryser.

Miss Britt Van de Kamp out - skal pakke nybagte rugboller ned.

4 kommentarer:

  1. vil du dele opskriften på de rugboller ;) fryseren skal snart fyldes op med brød igen og de ser skøne ud!

    SvarSlet
  2. Jeg elsker også selv at bage selvom jeg ikke er god til det. Og jeg for altid at vide omme i skolen at jeg bare har så meget overskud fordi jeg bager og tager fx kage med i skolen. Det syntes jeg ikke selv jeg har, jeg står alene med en lille pige, jeg har skole samt arbejde at passe og gik ned med en depression i sommers. Det har intet med overskud at gøre men alt omkring at planlægge og gøre det man har lyst til. Så i stedet for at fx smide sig på sofa og se tv eller male eller hvad man nu end laver så bager man istedet for.
    Min mor havde 3 børn, en mand med en til tider travlt karrier som også er højt rangeret i hjemmeværdet og hun har selv fuldtidsarbejde, veninder og alt det der. Hun bager utroligt meget men det er fordi for hende er det vigtig at bage.

    Hmm, en lidt lang smøre. Men det hele handler om tid og hvordan man bruger den. Er det noget man virkelig gerne vil så finder man også tiden til det.

    SvarSlet
  3. @Line: Ja da, de er koldhævede - jeg smider lige et indlæg op nu her :-)De er dejligt luftige, men der er også hvedemel i ;-)

    @Ilhja: Jeg tror du har ret, det handlerm eget om planlægning og prioriteter :) Dejligt at du også kan finde tid og har lyst til at bage :-)

    SvarSlet
  4. Opskriften kan nu findes her: http://misha-midnightshadow.blogspot.com/2011/01/opskrift-pa-koldhvede-rugboller.html

    SvarSlet