tirsdag den 31. august 2010

Spiseforstyrrelser

Er noget der af en eller anden grund har fascineret mig allerede fra jeg var barn. Når nu jeg tænker over det, så var jeg vidst et ret creepy barn generelt, for jeg husker også, at jeg blev lykkelig, da vi i skolen fik lov til selv at vælge emne i historie, bare det omhandlede noget fra middelalderen - jeg valgte Byldepest. Nå, men når det så er sagt, så har jeg netop færdiggjort en bog om anoreksi. Bogens forfatter er "eksanorektiker", som hun kalder det, og fortæller sin egen historie.


Normalt når jeg har læst en bog, så kommer jeg med en anmeldelse af den her på bloggen, men hvordan anmelder man en virkelig historie? Jeg kan selvfølgelig gå i detaljer med forfatterens sprog (som er oversat, da jeg har læst den danske udgave), eller måske fokusere på opbygningen af kapitlerne. Jeg kan ikke kommentere på mængden af drama, stemningsopbygning eller følelsen af autencitet. Ligegyldigt om forfatteren er dygtig eller ej, så har alt det jeg har læst fundet sted og er blevet oplevet af hende, som hun skriver det i historien.

Jeg kan dog sige at;
"Et liv med Anoreksi" af Grace Bowman fortæller om Grace's anoreksi fra et meget personligt perspektiv. Det er ikke en bog der kun indeholder anekdoter og kalorietabeller, men også reflektioner om hvorfor hun endte i den situation og hvordan hun (gudskelov) kom du af den. Det er klart, at hvis man er/har været ramt af en spiseforstyrrelse, vil man se bogen fra nogle andre vinkler end jeg er i stand til. Alligevel fandt jeg det tankevækkende, at så mange af hendes "syge" tanker, er tanker jeg også havde da jeg gik i gymnasiet, og som jeg ved jeg delte med mange veninder - måske bevæger vi os allesammen i virkeligheden "på kanten", som Grace udtrykker det.

Bogen er helt sikkert værd at læse, så god fornøjelse med det! (Du kan evt. snuppe den fra mig på Bookmooch)

2 kommentarer:

  1. Jeg købte også den bog i fakta lige inden jeg tog på ferie, og jeg er normalt altid vild med de her virkelighedens verden historier. Men lige den her blev jeg virkelig irriteret af at læse pga. opbygningen. Du ved de der skuespilskapitler midt i det hele og kapitlet hvor hun siger 3 år, 4 år, 5 år osv. Så jeg droppede den til fordel for en krimi. Men jeg har ellers også altid været fascineret af sygdomme af enhver art, så jeg var overrasket over at den ikke fangede mig mere. Måske den får en chance igen en anden dag.

    SvarSlet
  2. Anoreksi er noget lort! Jeg taler af personlig erfaren, da jeg var virkelig tæt på... Det er et interresant emne, fordi det både er sorgfyldt og virkeligt. Det er sejt, at du vil læse om det, for jeg håber du kommer til at frygte det som døden (ikke ondt ment xD)
    Knus Sabrina♥

    SvarSlet