Kære blogvenner, jeg har en tilståelse. Det er en dyb hemmelighed, som jeg i dag bestemte mig for at jeg har hemmeligholdt længe nok. Kun mennesker der kender mig virkelig godt og er kommet forbi uanmeldt ved dette, for jeg har egentlig altid syntes at det var virkelig pinligt - og det synes jeg stadigvæk. Det værste er, at jeg er enormt dobbeltmoralsk omkring det, hader når andre mennesker har det sådan, synes det er ulækkert, har haft tusindvis af skænderier på grund af det og endda kommet med løgne og bortforklaringer når folk har spurgt ind til det. Jeg skrev en stil om det i folkeskolen, som gav et 13 tal, men ellers har jeg aldrig været åben omkring det.
Well, here goes: Jeg er et rodehoved!
Ja, det lyder sikkert ikke af noget for dig, men jeg mener det altså meget seriøst. Min lejlighed kan i løbet af et par dage hvor jeg har haft travlt, komme til at ligne en blanding mellem kamppladsen foran Ungdomshuset og Aalborg midtby dagen efter Karneval - det er crazy!
Egentlig har jeg taget nogle billeder af hvordan min lejlighed ser ud, når den er allerværst, men jeg har bestemt mig for ikke at lægge dem op på bloggen, det er virkelig flovt - så de kommer ihvertfald ikke op endnu.
Jeg hjalp en bekendt med at flytte i går og den lejlighed hun er flyttet ind i var verdens smukkeste. Stuen var i dybrød med hvide borter, store tunge mørke møbler og alt i guld, hvidt og mørkebrunt. Hun havde en dykkerhjelm i iret kobber stående på gulvet og en million nipsfigurer af fedtsten og andre smukke materialer. Hun havde en boomerang stående på en hylde og hun havde musikanlæg i alle rum. Hvis jeg var død da jeg trådte ind i den lejlighed, så behøvede de ikke at sende mig til himlen - jeg ville med glæde være blevet. - Og så var det at det slog mig: I want this!
Jeg bliver aldrig én der kan have tre Bo Bedre magasiner liggende i en vifte på bordet og nyde den moderne minimalistiske, men vil gerne at mit hjem udstråler mig og når jeg kigger rundt, bliver jeg vildt bange for at det rent faktisk er sådan, for så er jeg godt nok verdens mest rodede menneske. Tænk engang at jeg ikke kan indrette 35kvadratmeter og sørge for at her er ryddeligt og hyggeligt. Nå, men det skal blive lyv skal det! Jeg er gået i gang (igen, igen) med at rydde op og gøre rent - for alvor!
Den der lejlighed lyder virkelig lækker, så jeg kan godt forstå at du ikke behøvede at komme i himmelen ;)
SvarSletOg må jeg minde dig om, at 35 kvm hurtigt kan komme til at se rodet ud?! Jeg har 39 kvm, og jeg kan stort set ikke gi mig til noget, uden at det kommer til at rode! ;)
@Emma Lovise: Ih tak for dine søde ord :-D, nu har jeg det lidt mindre dårligt. Da jeg lige flyttede herud, var jeg så glad for at jeg nåede at vaske gulvet hver dag (ja, det lyder nok lidt vildt, men når man sover, lever og laver mad i samme rum, så bliver der hurtigt beskidt), men nu kan jeg ikke rigtig finde tid til det. Jeg har dog i dag gået og lavet fine udstillinger i vindueskarmen og på reolen så her er lidt dejligere :-)
SvarSlet