Undersider

tirsdag den 27. april 2010

Tæt på lykke eller [Råhygge]

Hvis I synes jeg ligner én der har været i nærkontakt med The Three Stooges så er det ikke helt forkert. Blandingen jeg har i ansigtet er faktisk en ufatteligt velduftende ansigtsmaske med navnet "Strawberry and whipped cream" - så det minder lidt om at få smidt en tærte i fjæset, yum!

Her til eftermiddag har jeg nemlig besluttet at holde totalt fri på den lækre måde. Har lige været i bad efter en svedig cykeltur og som I kan se på billederne, er der linet op til totalt hygge - intet slår mors hjemmestrikkede sokker, dejlig bog og varm te!

Skyerne er endelig lidt på vej væk heroppe i nordjylland, men stadig ikke noget at råbe hurra for og mens Jonathan kører på mit anlæg, smiler jeg for mig selv og indtaster følgende auto-svar på samtlige email konti jeg ejer: "Delivery status notification failure" - så kan folk lære det kan de.

Nogle gange er der ikke noget bedre end bare at tage en hel og aldeles fri-eftermiddag :-) I morgen tidlig går det igen løs med idéudvikling i projektet, så det er med at nyde den dårlige danske-pop på det lyserøde anlæg og smile til badeænderne i vindueskarmen.

Hvad gør du når du virkelig skal slappe af?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar