mandag den 26. april 2010

Doglover eller [Ode til en accessory]

Jeg har en chihuahua. Det burde jo i sig selv ikke være så sindsoprivende - det er der trods alt efterhånden en del mennesker der har, men jeg har i de fire år jeg har ejet hende måttet sande at det at eje en chihuahua åbenbart siger en del om mig.

Jeg har forsøgt at illustrere et par af tingene ved hjælp af billedet til højre. Til de af jer der ikke er så visuelt stærke og får denne tekst oplæst af Windows egen Mr. Sam kan jeg fortælle at hovedaspekterne kan nedkoges til: Rig, blond, babe, mere eller mindre retarderet og ond mod dyr.
- Nej, billedet er ikke manipuleret, dette er sådan jeg ser ud i utroligt mange mennesker øjne believe it or not.




Derfor er det faktisk blevet standard for mig når jeg lærer nye mennesker at kende (ikke mindst på dating-scenen) at det varer længe før jeg fortæller andre hvilken hunderace jeg har. Jeg bryster (ja undskyld ordvalget Hilton) mig altid af at vi i min levetid i min familie har haft kamphunde og store "farlige" racer, som på en eller anden måde er mere legale end chihuahuas. Er det ikke lidt skørt?

Det var værst da jeg så Leguanmanden meget. Altså come-on, en fyr der havde hele lejligheden fyldt med bryske krybdyr der på to sekunder kunne fortære min stakkels 1,5kg frøken - det var virkelig svært at fortælle ham om hunden. Jeg er flov over at have sådan en lille én, men det er kun fordi jeg altid selv har haft så mange fordomme om "de der" (her menes ikke hundene, men netop dem der ejer hundene).

Dette er dog en ode og en tribute til min skønne Nova (også selvom hun er sidste års farve) No longer shall she stand in the shadow of my left shoe - no longer shall she walk the bumpy road of irationel thoughts:
Hun betyder uendeligt meget for mig på alle mulige måder. Jeg kommer aldrig hjem til en tom lejlighed. Hun er med mig når jeg besøger familien, når jeg går lange ture, i sengen når jeg skal sove, når jeg taler i telefon, læser i en bog eller surfer her på nettet. Jeg stiller mig hermed op på min vaklende blog-skammel og råber ud over blogverdenen:  

"Jeg er Nova-man og ikke bange for at indrømme det!" 

 - jeg er dog stadig ikke chihuahuafan og bliver det nok aldrig. (Hvem har lyst til at se ud som hende på billedet *gys*)

Nova med bamse jeg strikkede til Tanjas Mads da han blev født.

1 kommentar:

  1. Hehe det er filur da han stadig havde hår ;)

    Dejligt med billeder af Nova.. Hun er nu skøn :D

    SvarSlet