torsdag den 22. april 2010

H is for ... Hard to love at first


Det har taget mig næsten en måned at læse "H is for Homicide". Det er ikke fordi jeg har haft travlt og det er ikke fordi jeg har haft en masse andet der var bedre at lave. Bogen har ligget og kigget på mig længe - med sin fine - temmeligt anonyme hvide/grå/orange forside og et hjemmelavet grønt bogmærke stikkende op i toppen. Bogen er kun på lidt over 200 sider, men puha, det har været en hård omgang.

Først skal det siges, at jeg aldrig før i mit liv har læst en krimi! Faktisk er jeg først for ca. et halvt år siden begyndt at se krimi i fjernsynet. Nu er jeg blevet vild med tv-krimier og da denne bog var landet i postkassen for en måneds tid siden - sendt af en amerikansk veninde, hoppede jeg ud i det med begge ben: Det er nu eller aldrig at jeg skal lære det med krimier.

Forfatteren Sue Graften har åbenbart tænkt sig at pløje igennem hele alfabetet og har skrevet bøger med navne som: "A is for Alibi", "B is for Burglar" osv.. Den sidste der er noteret i denne bog er "M is for Mallice". Allerede da jeg læste mig frem til det, inden jeg rigtig begav mig ind i bogens univers, må jeg indrømme at jeg var lidt negativ; en forfatter der ikke engang kan finde på en ordentlig titel, men hutler sig igennem ved at lave "sjove" bogstavrim - ja, tøhø hvor originalt.

Alt brokkeriet til side (næsten) - dette er en New York Times bestseller og da jeg endelig kom i gang (omkring side 66 i bogen) så begyndte jeg at forstå hvorfor så mange har skamrost den rundt omkring på diverse sites. Forfatteren har en (efter min mening irriterende) vane med at beskrive selv den mindste fedtplet på en tilfældig forbipasserendes bukser i så rige detaljer at jeg ikke kan lade være med at skippe nogle linjer for at nå frem til der hvor der sker noget.

Et kort citat fra bogen

"I could sense a presence in the room. My eyes were becoming accustomed to the dark. I divided my visual field into sections, which I studied one by one. My heart lurched. The door to my room now appeared to be open a crack. Luis? I struggled, trying to see if I could distinguis a silhouette against the paler gray of the corridor. The door swung open, a widening gap filled the shadows. I whispered, ' What do you want?'. 
Silence." [Fra side 153] 
Bogen er ikke ekstremt spændende hvor man bare læse videre, men figurerne er godt beskrevet og man får et tilhørsforhold til dem. Dette er én af de bøger hvor det er svært at beslutte om det er en keeper eller én jeg skal give videre. Jeg er begyndt at bytte mange bøger på bookmooch og venter lige nu på tre nye bøger, men i mellemtiden må jeg gå i gang med en dansker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar