Reklamer nej tak

Jeg udtaler mig jo tit og ofte om reklamer og aldrig særlig positivt I know. - Det er ret pudsigt, da jeg uddanner mig indenfor feltet og højst sandsynlig en gang vil komme til at sidde i en stilling hvor jeg skal lave reklamer, men som en veninde sagde i går: Marie, når du ikke kan lide kapitalisme, hvordan har du så tænkt dig at tjene penge når du engang er færdig med studiet? Og hun har jo ret, sadly but true. Men nu var det ikke kapitalisme og mit studie det skulle dreje sig om, men reklamer - i denne sammenhæng, det trykte medie.

Som den opmærksomme læser vil vide, så flyttede jeg i ny lejlighed per første februar (selvom ny måske er så meget sagt). Det betyder også at min postordning med reklamer-og-gratis-aviser-nej-tak-og-hvis-du-smider-dem-i-alligevel-så-kan-du-godt-forvente-at-jeg-smider-både-dig-og-reklamerne-i-verdens-dybeste-affaldsskakt-med-endestation-i-helvede er ophørt. Derfor har jeg hver eneste dag måttet flå blanke og kulørte stykker af regnskoven ud af postkassen blot for at smide dem i skraldespanden; måske - de dage hvor jeg har haft tid - efter at have kigget i nogen af dem fordi nu havde jeg jo fået dem.

Men er der nogen der kan forklare mig idéen i de her reklamer? Er der virkelig nogen, ud over måske en enkelt Hr. eller Fru Jensen, der ikke bare tænder computeren og går på nettet hvis der er noget de skal have billigt? I dag kom mit lille orange klistermærke fra Postdanmark og det redede min dag, for nu kan jeg igen tillade mig at live personligt fornærmet, hvis den stakkels avisdreng overser ordningen på min postkasse - og der kan igen blive plads til det som en postkasse er beregnet til; post!