mandag den 25. januar 2010

Dengang jeg var 13

Jeg har ryddet op i mine gamle noter fra folkeskolen og vil dele nogle små tekster fra mit danskhæfte med kloge ord jeg har skrevet, da jeg var lille. Enjoy!

I 8. klasse skrev jeg:

Den positive støvsuger reklame
Denne vidunderlige støvsuger vejer kun 10kg og er forsynet med hele tre hjul. Der medfølger en praktisk plastikslange, to flotte stålrør, fem dejlige mundstykker, seks meter ekstra holdbar ledning, ti smarte poser (til affald) samt en lækker hylde til mundstykkerne.

Den negative støvsuger reklame
Støvsugeren vejer hele 10kg og er forsynet med kun tre hjul, der medfølger en kort plastikslange, to stålrør - ruster hurtigt - fem almindelige mundstykker, seks meter uholdbar ledning, ti miljø forurenende poser (til affald) samt en lille, grim hylde til mundstykkerne.

En orange tekst
En appelsin er orange
Solen er orange
Kan man stå på en høj og kigge ud over et orange hav?
Farven afhænger altid af øjet som ser den. Så derfor må svaret være både ja og nej. Orange kan være f.eks. rødlig, men hvis du beder to personer om at blande en orange farve, vil de ikke blande den samme farve fordi de ikke er enige om hvad orange er.

Brud
Der var engang en Bi dame ved navn Brød som så forfærdeligt gerne ville være Bidronning, men for at blive det skulle hun først giftes!
Hun ledte i mange år efter den rigtige da hun til sidst mødte en fyr ved navn Bryd - hun blev hurtigt Bryds Brud.
- Det gør Bier ved at stikke deres Brod ind i siden på deres Brud eller Brudgom. Således blev Brød og Bryd gift og levede lykkeligt til deres dages ende og fik masser af små BrudeBørne


Dansklærerne bliver vrede hvis man altid skriver "og så", men bondemændene sår jo altid korn, computerne vil slette ordet hvis man skriver det samme ord to gange efter hinanden, men hvad så hvis man først skal høste... "og så så"? Man kan jo ikke bare sige "så så!" det vil jo være en kommando og det skal det jo ikke være!
Hvad beviser det?
At det danske sprog og teknologien ikke er godt sammen.
Et sidste eksempel:
- Hvad siger man til et barn der er trist? "Så så så så"
- og til en bondemand der har travlt? "Så så så så"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar