Undersider

torsdag den 5. januar 2012

Når kage bare er for godt

Advarsel: Teksttungt indlæg uden særlig meget substans ;-)

Jeg fik et brev fra en pennveninde forleden hvori hun blandt andet spurgte hvordan det gik med at tabe sig inden brylluppet *rømmer mig højlydt* Jo, nu skal du høre kære Anicka i Holland, det går ikke så godt, slet ikke faktisk... and why you might ask? Tja én af grundene er bestemt at kage bare er for godt!

26. december fejrede min kommende mand fødselsdag og der bagte han selvfølgelig en super lækker kage. Kun fire uger før, til min fødselsdag 1. december havde jeg også bagt en kæmpe to lagskage med kirsebærfyld og chokoladeovertræk. Oh yes, det var godt! Nu er det så bare sådan, at ligemeget hvor lidt eller meget kage vi laver er der altid noget til overs.

I min 'quest to loose weight' - som altså pt. ikke går så godt ... er jeg begyndt at fryse kageresterne ned lige efter festen. Det er nemlig sådan at jeg har sådan ca. 0% viljestyrke når det kommer til toplækre fødselsdagskager. Og så skulle man jo tro, at de lå meget fint der i fryseren de hersens kager og det har de så også gjort lige indtil i går.

Jeg har bestemt at jeg skal rydde op i fryseren; nyt år, nye frysevarer. Kagerne er jeg længe gået udenom og har tænkt: 'de må simpelthen ikke tøs op, for så spiser jeg dem bare' og det hænger jo altså ikke så godt sammen med at tabe sig vel? Nå, men Kæresten kom hjem i går og kiggede på mig med sine store hundeøjne og spurgte om jeg ikke nok ville hjælpe ham med at bage kage til arbejdet, for der var nogen der havde fundet ud af at han havde fødselsdag.

Jeg tænkte, at det måske kunne styre min kagelyst at bage en kage, så jeg sagde jo da. Da jeg spurgte ham hvor mange jeg skulle bage kage til kom svaret prompte: "tja, vi er jo 80...". *rømmer mig højlydt, igen!*

Godt så, ét styk bradepandeæblekage indeholdende ikke mindre end 10 æbler samt ét styks banankage indeholdende tre bananer (yes, så fik jeg ryddet dem ud af fryseren). Der er nok ikke nok kage til 80 mennesker, men det var lige hvad jeg havde ved hånden at bage af :-) Long story short: (For sent, I know), kom jeg jo forbi kageresterne i fryseren igen og fik taget dem op, og nu er jeg så i gang med også at lave en portion 'rom'kugler. Ja, eller rettere portvinskugler, for vi har ingen rom.

Nu er det store spørgsmål så: Hvem skal spise romkuglerne, så jeg kan få tabt mig til brylluppet? ;-)

3 kommentarer:

  1. Du kommer bare ind forbi med dem, så kan du få en kop te, og så tager jeg kagerne, ingen problem

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det hyggeligt Pernille. Er du hjemme i morgen tidlig? Når det vidst ikke lige i dag :-)

    SvarSlet
  3. Hehe jeg er altså også svag.. men nu skal det være.. der er lavet madplaner og handlet ind.. madlog er en stor hjælp.

    Jeg ved du også kan hvis du vil :)

    SvarSlet