Undersider

onsdag den 21. december 2011

Hvem opfandt smileyen?


De fleste af os bruger den i dag både når vi skriver mails, chatter og sms'er. Den lille gule cirkel er blevet et symbol og det internationale navn er blevet en del af det danske sprog. Jeg har set lidt på smileyens historie.

Den første smiley-lignende figur blev officielt tegnet i 1958 i forbindelse med en konkurrence på en amerikansk radiostation, hvor man kunne vinde en sweatshirt med et smiley tryk.

Den klassiske smiley, som vi kender den i dag med gul baggrund og ovale øjne blev tegnet af en amerikansk reklametegner i 1963 ved navn Harvey Ball.

Herfra gik det hurtigt i USA med det glade, gule ansigt der blevet symbol på fred og lykke. Brødrene Bernard og Murray Spain tjente mange penge i de følgende år på at sælge badges, armbånd, tshirts og meget andet, med tryk af ikonet og ordene 'Have a happy day'.

I 1972 blev det glade ansigt introduceret i den franske avis 'France Soir', som en del af en kampagne om 'solstrålehistorier'. Kampagnen blev kaldt 'Take the time to Smiley' og det var altså her, figuren fik sit navn.

Smileyen er i 90'erne blevet så vigtigt et ikon at alle Windows computere nyere end Windows 95 har smileyen som en del af unicode:

☺     0x263a     White Smiling Face
☻     0x263b     Black Smiling Face

(Eksternt link: Læs mere om Unicode her)

I dag kan du desuden:
  • Støde på en trist/surmulende version af smileyen, hvor mundvigene vender nedad. I Danmark kalder vi den ofte for 'sur smiley', mens den på engelsk har sit eget navn: 'Frowny'.
  • Finde smileyen i den danske 'Smiley ordning' der findes på kontrolrapporterne i alle fødevarerforretninger.
  • Finde smileys i et væld af versioner/farver/former.
Kilder:
The straight dope
Wikipedia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar