Undersider

tirsdag den 17. maj 2011

Sporadiske bloggingtanker

Jeg har skrevet blogs i 10 år og efterhånden har jeg haft fingrene i lidt af hvert. Ligenu bestyrer og skriver jeg på denne; min private blog, Danske Webchicks og min hobbyblog Swapable. Så der er nok at lave. Egentlig er det en ret tidskrævende hobby, da blogs jo helst skal være aktive for at læserne får noget ud af det.

Jeg har tit talt med andre bloggere om, at det som oftest er når der er mest at fortælle, at man skriver mindst på sin blog. Enten er det for privat at fortælle om, eller også har man simpelthen ikke tid til at sætte sig ned og blogge. Derfor kan et blogindlæg på en privatblog uden noget konkret emne hurtigt komme til at handle om nogle ting der kan virke temmelig irrellevante (f.eks. om hvor krævende en hobby blogging egentlig er).

Ud over at skrive blogindlæg, som jo selvfølgelig tager tid. Er der også andre ting, som hører til det at være blogger. Heriblandt kan nævnes; planlægning af indlæg, research, læsning af andres blogs, kommentarer skrive/besvare. Desuden bruger mange også tid på at promote deres blog på forskellig vis. Mange læsere er nemlig et statussymbol akkurart ligesom i Facebooks unge dage.

Dette var bare lige et udbrud af blandede tanker midt i eksamensskribleriet. Jeg skal aflevere i næste uge og er ved at få det hele på plads, er ikke så presset som jeg har været, for nu kan jeg se en ende på opgaven... Så var der vidst også liiige noget med en artikel...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar