I går gik kæresten og jeg i gang med en trailer der skal udsendes på CD-rom/dvdskiver til alle vi vil invitere til vores bryllup. Vi udsender dem i starten af 2012, som 'Save-the-date' kort, i en forhåbning om at ingen laver sommerferieplaner oven i vores bryllup.
Traileren har fået arbejdstitlen "Et brud-stykke" (ja, vi er sjove ikke?)
Det lyder jo umiddelbart som om at vi er i forfærdeligt god tid, men vi har simpelthen så mange idéer og da vi regner med at skulle have nok materiale til at filmen kan vare 2½ minut, skal der faktisk en del til, som kan tage nogle måneder at optage.
Der er selvfølgelig ikke en hel masse fancy billedmateriale endnu, men jeg nupsede lige et par fotos af vores brainstormings i går. Det var sjovt at komme i gang.
Først brainstormede vi bare helt vildt over skøre sekvenser og idéer til vores film. På dette tidspunkt havde vi ikke engang bestemt hvor lang den skulle være, om det skulle være et eventyr eller bare en billedcollage osv. så vi var langt omkring.
Vi blev enige om at det var nødvendigt at definere 'formål', så vi kunne være sikre på at det kom med. Nede i hjørnet kan I se at vi debatterede forskellige præsentationstyper af os; præsentationen som anslag, præsentationen i bedste 'Luksusfælden stil', foran huset osv.
Efter det, satte vi os i et kvarter og forsøgte hver for sig at lave en struktur. Så satte vi os sammen og forsøgte at samle begge strukturer til én større enhed. Det blev rigtig godt og vi har nu et perfekt skelet til at gå i gang med at filme.
Inden vi går i gang med at filme, laver vi selve storyboardet, som skal tegnes alá det ovenfor her. Hver frame, så vi ved hvilket filmmateriale vi har behov for.
Det bliver sjovt!
Hej Marie.
SvarSletHar du modtaget gaven? :)
Hejsa Lonnie, ja tak for den, jeg skriver et indlæg om den senere.
SvarSlethvor er det fedt i gør så meget ud af det - glæder mig til at følge planlægningen
SvarSletDet lyder som en rigtig hyggelig og spændende opgave at lave sammen :-)
SvarSletHvor er I søde :-)
SvarSlet