Undersider

tirsdag den 4. januar 2011

Lejlighedsfotos #1

Som lovet kommer her nogle billeder fra den nye lejlighed. Vi har stadig enkelte flyttekasser stående rundt omkring, men her begynder at være rigtig hyggeligt. Vi mangler gardiner og da vi har en meget åben og lys lejlighed, er det lidt problematisk, men vi skal jo også lige finde det rigtige ;-)


Køkkenet er skønt, lyst og nyt. På øverste billede ses hvordan køkkenet skilles fra stuen med en halvmur. Det lækre træmøbel, som vi kalder 'huskebordet' - her ligger alle de ting vi skal huske - er købt i IKEA til kun 259kr, det er virkelig god kvalitet!
Af andre fine detaljer vi har tilføjet kan på billede to nævnes en knivrække i metal, vægholder til f.eks. gryn og mel i træ og glas (også ude til venstre). Ovenpå står en woodland figur 'Surrounded by love', som jeg fik af min bror og svigerinde i julegave.



Den anden januar stod vi i kø i Elgiganten. Jeg havde nemlig vist Kæresten et rigtig godt tilbud på et fjernsyn og vi endte da også med at få et med hjem, som han her stolt er ved at sætte op. Døren til højre er ind til soveværelset, som I må se en anden gang ;-) De forskelligt farvede flettede plastik kasser er fra Bilka til 69kr stykket og kan holde ca. 50 dvd film hver.

I stuen havde vi den her sjove stump væg, som er mellem vores havedør og vores fuldhøjde vindue. Uret har jeg fået af min svigerinde for noget tid siden, købt i Bahne nedsat fra 199 til 99kr. Det kræver altså en tom væg for at det ikke ligner et eller andet stykke lego legetøj, men alene ser det super flot ud synes jeg.

Sofaen er simpelthen det største indretnings kompromis nogensinde ;-) Kæresten har givet 8000kr for den i Bilka, vidst nok nedsat fra 12000 eller noget. Det er ægte læder og der hvor mariehønen og kruset står, er der indbyggede borde, kopholdere og to lemme hvor man kan gemme slik, dvdfilm eller som vi gør: strømforsyninger til vores bærbare computere. Sofaen fylder praktisk talt den ene væg og da der kun er plads til fire personer i den, syntes jeg det var lidt vildt at sætte den op. 'Stolene' der er yderst kan recline, så der kommer fodskammel op og kan lægges ned så man kan sove i dem :-p
Så skal der holdes filmaften!

Til sidst endnu en lille detalje fra stuen. Døren til venstre er soveværelsesdøren fra før og til højre er badeværelset (se nedenfor). Stolen foran hører til vores spisebord, som jeg ikke lige fik fotograferet i denne omgang.
Kæresten har fundet kisten i Ikeas rodebutik til ingen penge og ville smide den ud, men jeg synes den er fin, så nu er den fyldt med sengetøj og pyntet med blandt andet et Bjørn Wiinblad fad, en lille hund af sten, som jeg fik i fødselsdagsgave af kæresten sidste år og nogle Ikea vaser der endnu ikke har fået indhold.

Et hurtigt billede af badeværelset der, som I kan se, også er vores vaskerum. Det er dejlig stort, hvilket kan være lidt svært at se på det her billede, men kan være I får et bedre en anden gang :-)

4 kommentarer:

  1. Er du vimmer en sofa!!! Men hvor har I en dejlig lejlighed. Jeg vil også have et badeværelse med vaskesøjle! ;)

    SvarSlet
  2. @M.S.J. Ja, det er noget af et monstrum den sofa :-p men vaskesøjle er rigtig rigtig dejligt :-D

    SvarSlet
  3. Haha, elsker at det ligner Hr Kæreste sidder inde i sådan en brusekabine eller sådan noget ;-)
    Som jeg skrev på FB er det super hyggeligt. Og ja, den sofa ser man sgu ikke lige så mange andre steder. Det kræver lidt af en stue at kunne håndtere så stor en sofa :D

    SvarSlet
  4. Sikke en flot lejlighed i har fået :) Og dejligt med vaskesøjlen, vi har så plads til en vaskesøjle i vores ene gang, i mellem nogle skabe, men vi har kun en dum lille vaskemaskine som åbnes foroven og skal tilsluttes vandhanen hver gang - og ingen tørretumbler :( Så vores vaskemaskine står bare ved siden af håndvasken og fylder det hele, hehe..

    Og hvis jeg skal med til julefrokosten giver jeg lige besked tilbage, det kunne da være lækkert at finde ud af noget med at køre sammen :)

    SvarSlet