Jeg har ikke villet sige det før, men jeg er hoppet på et fire ugers løbeprogram. Alt for mange gange har jeg skrevet om den slags her på bloggen for så blot senere at skuffe mig selv ved ikke at gennemføre det, men nu har jeg en allieret i form af Kæresten og derfor håber og tror jeg på at det kan lade sig gøre.
Vi begynder fra nulpunktet. Eller rettere, jeg har noget af et forspring fra Kæresten, for jeg har dyrket fitness og cyklet til og fra uni lige til jeg flyttede i slutningen af december. Kæresten har ikke dyrket fast sport i et års tid. Desuden er han noget tungere end mig.
Hans fordel er helt klart at han er stædig.
Mærker jeg blodsmag i munden eller giver mit ben lidt efter, så stopper jeg, for det er jo ikke rart og jeg har aldrig forstået det der med at 'det skal gøre ondt før det kan gøre godt'
Vi begyndte søndag med uge 1, selvom vi tyvstartede lidt lørdag. Jeg har haft programmet liggende længe og troede derfor egentlig at jeg kunne huske det. Kæresten oplevede en nær-døds oplevelse undervejs, og da jeg kom hjem så jeg så, at det reelle program faktisk var hårdere end jeg huskede.
Da jeg fortalte ham det foreslog han derfor at vi ventede lidt med at begynde programmet, da han var sikker på ikke at kunne gennemføre noget der var hårdere. Det lovede jeg at vi kunne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar