torsdag den 4. november 2010

At kunne alt

Jeg taler ofte om de mange muligheder som min generation har. Dog er det altid med en vis kynisme i stemmen, for med flere muligheder følger også et større ansvar - et større pres, som vi skal leve op til.

Jeg er én af dem der altid presser mig selv. I forbindelse med nogle problemer på uni pressede jeg også mig selv meget hårdt - jeg ville bare finde den rigtige løsning. Jeg var egentlig ikke sikker på at det kunne lade sig gøre, men alligevel bad jeg ikke nogen om hjælp, for jeg mente at 'den slags ting kan jeg vel klare selv'.

Det var først da jeg endte med at ringe til min mor for at tale om det og hun sagde: "Så forventer du jo også alt for meget af dig selv Marie!".
Et eller andet sted var det bare det der skulle til, jeg er så bange for at skuffe...

I skolen spurgte jeg aldrig om hjælp når matematikopgaverne drillede. Jeg sad bare frustreret og lod som om at jeg for længst havde lavet alle opgaverne; det var vigtigere for mig at bevare glansbilledet af at jeg havde styr på det hele, end rent faktisk at lære noget.

Jeg ved godt, at (de fleste) i min familie og vennekreds ikke bliver skuffede over mig, så længe det jeg gør er det der er bedst for mig selv. Problemet er bare, at der nogle gange er langt fra den logiske tanke, til de følelser jeg har indeni - og jeg er helt sikkert min egen hårdeste dommer.

Føler du også nogen gange at du sætter for høje krav til dig selv?

3 kommentarer:

  1. Hej!
    Rigtig godt indlæg!
    Jeg er dårlig til at spørge om hjælp. Jeg tænker altid, at jeg skal klare det selv. Jeg var så meget bagud i skolen fordi jeg ingen hjælp fik med lektierne. Jeg ved ikke om jeg stiller for høje krav til mig selv. Jeg er nok nærmere bange for hvad de andre vil sige hvis jeg gør dit eller hvis jeg gør dat. Jeg er vel bange for, at føle mig som en skuffelse.
    Meget tankevækkende indlæg.
    Kram

    SvarSlet
  2. Hej Emma Lovise, det er altid dejligt at høre at man ikke er den eneste, så tak for dit input :-)

    SvarSlet
  3. 10000 % kan jeg følge dig! sådan har jeg tit haft det igennem min studie tid, min første tid som mor og nu jeg søger arbejde :S (Selvfølgelig også i folkeskolen) jeg kommer alt for langt ud før jeg spørger om hjælp :S - og du er sej, smuk og dejlig søde Marie

    SvarSlet