Èn af mine bedste veninder i gymnasiet var lidt ligesom mig. Vi tog ikke så meget i byen som de andre, vi hyggede os med at spille klaver og fjolle og var lidt ligeglade med hvad andre sagde.
Vi var godt nok afsted på den obligatoriske druktur mellem 1. og 2. g, sammen med fire andre piger og ja vi blev da fulde, men det er jo efterhånden mange år siden.
Jeg oplever at jeg er ved at være blevet rigtig kedelig og voksen. Jeg nyder at drikke rødvin, spille kort eller brætspil med vennerne og tage til parmiddage hvor vi debatterer politik og snakker om store fremtidsplaner.
I dag så jeg gymnasieveninden pissestiv i fjernsynet lege brydning med en anden pige, mens de begge var mega fulde.
Det er sjovt der er så stor forskel på hvor man er nået til i sit liv, når man er i starten/midten af tyverne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar