Undersider

torsdag den 5. august 2010

Må jeg præsentere J

J er min nye veninde - eller ja, det tror jeg da nok ihvertfald.

Da jeg var mindre, rejste min familie og jeg meget på camping. Min bror og jeg glædede os altid til at prøve hoppepuderne. Jeg var herre bange for at falde ned og slå mig, så det var ikke det der tiltrak mig - nej, det var den ultimative mulighed for at danne nye venskaber.
Jeg hoppede lidt rundt, til jeg fik øjenkontakt med et andet barn på ca. samme alder og så sagde jeg "Hej" *hop* "Jeg hedder Marie" *hop hop* "Skal vi være venner?" *hop*. Og det var så det. Meget enkelt og alligevel enormt effektivt. Jeg fik rigtig mange venner på den måde på campingpladserne, også selvom de indimellem ikke kunne et ord dansk, hoppepudens sprog var universalt.

Men tilbage til J som jeg mødte på Grøn Koncert. Vi snakkede rigtig godt der og jeg blev ekstatisk da jeg hørte at hun boede i Aalborg, ligesom mig; vi skulle da helt klart ses når vi kom hjem! Men det er altid svært, for på Grøn Koncert kører alting hele tiden i ekstremer; ingen søvn, meget alkohol, hårdt arbejde, ingen kendskab til folks "virkelighed"/dagligdag. Derfor var jeg lidt ængstelig da vi i dag mødtes ved Fitness World for at hente mit nye Fitness kort og gøre centret usikkert med vores ekstreme Crew ånd.

Heldigvis havde vi det super hyggeligt imens vi trænede og jeg er ihvertfald klar til at kalde hende for min veninde, for da jeg svedte så meget at jeg dryppede på gulvet, kiggede hun bare på pytten og sagde; "Sådan, det er da godt!". Er det ikke sådan en veninde man gerne vil have?

Så *hop hop* J jeg er klar! *hop*

2 kommentarer:

  1. Ja det har den :D
    Må dog bare lige vente 2½ uge før jeg får den.. Fik lige en pæn mail om jeg endnu ikke har haft den gammel mobil i 6 måneder endnu.. *ups* Så efter d. 17. august kan jeg bestille den - igen :p

    SvarSlet
  2. hej. super nice blog (: hvis du får lyst så kig forbi min Linebiine.blogspot.com .
    //Linebiine

    SvarSlet