onsdag den 11. august 2010

Klagesang i dur

Hvor meget skal der til for at du klager? I en butik over en vare, til boligforeningen over den støjende nabo eller fordi maden er for salt på en restaurant?

Jeg kom til at tænke på det af flere årsager. Først og fremmest har vi jo fået et nyt instrument i området hvor jeg bor, nemlig en hylehund og den bliver bare ved og ved. Derudover så tænker jeg tit på det med at klage, fordi jeg selv er kanon dårlig til at få det gjort. Hvis min computer til flere tusinde kroner går i stykker, så går jeg ned i forretningen og fortæller dem det, men ligeså snart der på nogen måde kan sås tvivl (af mig selv) om hvorvidt skaden egentlig er min egen skyld, så siger jeg ikke noget.

Jeg er helt slem når det kommer til at gå på restaurant. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sende maden tilbage. Jeg sad engang med et stykke kylling på Jensen Bøfhus, der tydeligvis havde været udsat for ildspåsættelse og var ligeså spændende at tygge i som en rengøringssvamp. Da "værten" (ja, det kalder de tjenerne på Jensen Bøfhus - den eneste forskel på en "tjener" og en "vært" såvidt jeg kan se, er dog deres utroligt grimme veste) spørger os om det hele er som det skal være, svarer jeg med det samme "Ja". Hun stopper endda og kigger på min tallerken: "også kyllingen?" siger hun og hentyder til den brændte lavasten på min tallerken. Alligevel siger jeg ikke noget! WHAT?

På den anden side, virker det som om at jeg er den eneste i verden der har det sådan. Mine veninder klager gerne over at det tøj, som de møjsommeligt har bibeholdt mærkerne i, selvom de har været til Tante Tuts fødselsdag, ikke kan returneres, på grund af den store plet sovs, som de selv har påført den. I min gamle lejlighed, fik jeg en klage fra boligforeningen med teksten: "Vi beder dem sørge for at deres søn ikke står på skateboard foran opgangen og generer de andre beboere". Nogen har altså magtet at klage over en søn jeg endnu ikke har fået, hvorfor er det så lige at jeg ikke kan klage?

4 kommentarer:

  1. Jeg er os dårlig til det.. Men der er nu os dage hvor jeg godt kan.. men så jeg virkelig os muggen også får de en stor klagesang ;)

    Min far er så den type der kan klage hele tiden.. Men synes bare man bliver lidt for pinlig når man har købt en rejeost som man så synes er en tant for saltet også går man ned i butikken og klager.. og får endda personen man klager til, til at smage denne her rejeost.. haha

    SvarSlet
  2. @Tanja: *Griner* Ja, din far er da vidst røget lidt over i den modsatte grøft så :-p God historie ;-)

    SvarSlet
  3. Nu er jeg administrerende brokrøv, jeg brokker mig hvis jeg er utilfreds. Selvfølgelig er der grænser, brokker mig ikke over at naboen holder fest en enkelt aften, men køber jeg noget som ikke holder eller ikke er som jeg forventer - så siger jeg det også.

    Nu skal det ikke lyde værre end det er for selvfølgelig brokker jeg mig ikke over alt, men jeg synes bare ikke man skal finde sig i en dårlig vare eller dårlig betjening. :)

    SvarSlet
  4. Jeg er helt enig med dig Alexia, men jeg kan alligevel ikke tage mig sammen til det, så faktisk beundrer jeg typer som dig, der kan :-D

    SvarSlet