Undersider

tirsdag den 6. juli 2010

Guide: Undgå at smelte i sommervarmen

  • Tag hue og halsterklæde på. Er du rigtig tough kan du også få en plastikkirug til at erstatte din næse med en gulerod og dine øjne med to stykker kul. - Det er videnskabeligt bevist at påklædte snemænd holder længere end de nøgne.
  • Indtag kun kolde fødevarer. For en gangs skyld er Danmark varm nok til ispinde, sorbet, koldskål og skub-up-is som vi kender dem fra barndommen - åhh minderne vælter bare frem ikke?
  • Gå i vandet - og bliv der. Jo længere du bliver i vandet, jo varmere vil vejret synes når du kommer op igen. Derfor er det en stor beslutning at tage ud at bade; er du først gået i, så skal du blive i vandet
  • Bliv indendøre. At være udenfor er alligevel opreklameret. Hvem har lyst til at lægge et håndklæde ud over solsengen, fikse sig en drink og svømme hen i en knaldroman eller et womanblad. Nej vel? Totalt spild af tid - og ALT for varmt.
  • Udvid dit repetoire af kinky sexlege. Isterninger i soveværelset er jo åbenlyse, som mulighed for at køle sig ned, men har du overvejet at ting som f.eks. frosne ærter og koteletter faktisk er kolde i meget længere tid? Så spice up your love life med en omgang fræk "fang ærterne" eller "kan du finde koteletten"..
Okay okay.. den sidste var måske lidt langt ude, for ikke at sige ret lummer og lidt for weird, men jeg ville bare sende alle jer der nok også sveder en hilsen og sige til jer, at jeg, som jeg vidst før har nævnt, er ufattelig glad for sommervarmen og derfor det meste af tiden er helt og aldeles offline - internet og sociale interaktive medier gå hjem og vug!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar