Undersider

onsdag den 30. juni 2010

Maries how to fake #2 eller Til middag hos moi

Aftenen startede (selvfølgelig) ikke som jeg havde ventet, da jeg først var hjemme en halv time før gæsterne skulle dukke op. Men, turboMarie nåede at skifte til tørt tøj (jeg var jo gennemblødt pga. regnen) OG lave mad inden pigerne dukkede op.


Temaet var jo "Café" og derfor startede vi med hjemmelavede burgere. Rimelig simpelt, men jeg havde jo heller ikke så meget tid ;-) Til dessert fik vi Amok dessert, som var is, pandekager OG citronmuffins. Det var vidst kaloriernes dag!
Pigerne var meget interesserede i aftenens drikkevarer som var vand med frugtstykker i. Vandet blev lilla efter at frugten havde været i et stykke tid pga. pink pitahaya, men det smagte dejligt :-)

Jeg var så heldig at få nogle rigtig fine værtindegaver. Anja kom med en flot buket blomster der rigtig er begyndt at springe ud i dag. Line kom med nogle rigtig søde bøtter og  en uhyggelig tysk opfindelse ved navn "Frigeo Brause Pulver".

Heldigvis kom aftenen hurtigt til at handle om netop dette tyske pulver og mindre om min minutiøse madlavning der på ingen måde kan leve op til det ta'selv'bord jeg havde lagt op til sidste gang. Der var fire slags pulver, som skulle hældes i fire glas. Derpå tilsatte vi vand og nu skulle vores ganer så udforske smage som: "Waldmaister-smag".


Da vi havde trukket lod om hvem der skulle smage hvad, gik vi i gang med prøvesmagningen. Der gik dog ikke længe før vi bestemte os for at vi hellere måtte lege mad-hatter-tea-party og sendte alle glassene én gang til venstre for at smage hinandens drikkevarer. Lad mig sige det sådan her: Det var ikke det lækreste jeg har smagt længe!


 Men sjovt var det.. :-D Skal lige siges at det ikke er fordi Nicholaine synes vi er kedelige hun har sin fancy tlf i hånden (tror jeg da ikke :-p) hun brugte den som kamera...
Må have snakket med Line om, hvorvidt hun tror det er godt i cupcake frosting :-p


Ellers gik aftenen med skøn tøsesnak, som sædvanlig, med de søde piger der også faldt for håndtaskehunden, så vi fik os en lille gåtur da der var pause i regnvejret.

TAK for en fantastisk skøn aften til de søde bloggerpiger. Nu har vi "kun" turen hjem til Nicholaine tilbage. Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal gøre, når jeg ikke har faste blogger middag aftaler med pigerne mere - jeg ved helt sikkert at jeg skal se dem igen, men mon ikke vi finder nogle anledninger? :-D
Her fra min side er der nu kun opvasken tilbage:


Undskylder for de mørke og rystede billeder, jeg var så smart at fotografere i modlys og har ikke lige overskud til at gå amok med photoshop ligenu :-p

Ingen kommentarer:

Send en kommentar