Den første kærlighed eller [Forbandede Facebook]

Engang mødte jeg den her fyr. Han sad på en kontorstol og alligevel var vi nærmest i øjenhøjde. Derfor fik han hurtigt kælenavnet Det Tårnhøje Helvede og jeg var forelsket i de blå øjne, hans store hund og hans evne til at læse i hænder. Jeg var ikke ret gammel og jeg endte med at slå op med Mr. Fantastisk af den (dengang) logiske årsag, at min veninde slog op med sin kæreste og så synes jeg det var synd at hun skulle slå op alene. Problemet er bare, at jeg er aldrig blevet færdig med den her fyr. Selvom det er ti år siden, så drømmer jeg stadig om ham. Jeg har haft nogle fantastiske forhold med nogle skønne fyre siden, men når jeg støder ind i ham (for det meste online, men der var også den der gang for et par år siden på en perron i Århus...), så er jeg nødt til at snakke med ham (faktisk snakkede jeg ikke med ham i Århus for jeg turde ikke, jeg skyndte mig på toget og sendte ham en sms i stedet). Jeg havde kærester før ham, men overvejer om han måske var min første "rigtige kærlighed" - måske er det derfor jeg ikke helt kan komme mig over ham; det er trods alt 10 år siden han og jeg var kærester og jeg kender ham slet ikke i dag.