onsdag den 21. april 2010

Huhej hvor det går eller [Barnemad vs. barneleg]

Ih, jeg er i totalt godt humør i dag. Vi er så meget med i projektet, at vi er blevet enige om at vi godt kan tage den lidt med ro - vi er bare så dygtige og det er virkelig barnemad det her projekt. Ja, nu skal man jo ikke blive alt for høj i hatten, for så kommer skæbnensgudinde med sikkerhed og giver mig et ordentligt gok i nødden på den regning, men en lille smule jubel skal der da være plads til.

Eftermiddagen skal derfor være totalt hyggelig. En veninde fra studiet har inviteret til rundbold i Østre Anlæg i dag. Allerede da hun forslog det i sidste uge var jeg totalt med på idéen. Vi er 10 tilmeldte og 33 "måske'er" (ikke de der de opfører i København...), så det bliver garanteret sjovt!

Håber nogen tager et kamera med, mit er desværre lånt ud - og nu vi har gang i guderne; Kære vejrgud, vil du ikke godt lade være med at drysse sne i Nordjylland i dag? Tak :-D

Er der noget bedre end når en ganske almindelig onsdag slet ikke er ganske almindelig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar