Til middag hos ... Linebinevaskemaskine!
Ih, så kom jeg op og i gang. Jeg har bestemt mig for ikke at læse blog hos Anja, Nicholaine eller Line før jeg har skrevet det her indlæg, for at jeg kan lægge mit eget fokus.
I går eftermiddag tog jeg afsted, stadset op med de nye pumps, cowboybukser, festtop med lille vest, makeup og håret sat op til narrestreger - jeg skulle mødes med tre andre blogger for at spise aftensmad.
Jeg hookede op med Anja og Nicholaine på banegården og vi fulgtes ad med bus ud til Line. Da vi kom derud stod Line klar på sin balkon og bød os velkommen i bedste Rapunzel-stil. Der var knus på hele linjen og den smule nervøsitet jeg havde forsvandt som dug for solen da der blev skænket et glas Asti og man kunne begyndte at mærke duften af mad sprede sig.
Hovedretten
Line vidste os rundt i sin (totalt lækre) lejlighed. Den er i to plan, hvilket Anja flere gange fik ytret at hun synes er "totalt voksent" - det er virkelig også cool. Ovenpå var soveværelse, badeværelse, kontor og "herreværelse" - der ligeså meget var Lines som kærestens. Nedenunder var en stor stue, med verdens største LG fladskærm (nu håber jeg ikke at jeg får tilkaldt tyve til Lines lejlighed, men de kan alligevel ikke bære det ned af trapperne...) og en lækker mikrofiberhjørnesofa. Desuden køkkenet, hvor vi også spiste, hvor som Anja sagde: "Nå, det er her alt magien sker".
Bordet var dækket med juleservietter med små rensdyr på, hvilket er totalt meget min humor og de var rigtig nuttede - great conversation starter.
Efter rundvisningen satte vi os for at spise. Hovedretten var et totalt lækkert stykke gratineret kylling med revede sweetpotatoes - og jeg tror også der var noget chili i. Det var SÅ lækkert - ikke tørt eller noget og en rigtig god kombination af smagsindtryk sammen med den lækre salat vi fik der blandt andet indeholdt bønner og kiwi.
Snakken gik hurtigt lystigt og jeg tog mig selv i (som jeg altid gør) at skulle huske og holde min kæft indimellem, for godt nok er jeg interessant, men jeg har altså en virkelig dårlig vane med gerne at ville fortælle så meget at jeg er bange for at overtage showet - håber ikke de andre piger tænkte sådan, gjorde mig ihvertfald umage :-) På den anden side holder det jo heller ikke at lade som om at man er en anden end man er, hvis idéen med "programmet" er at vi skal lære hinanden at kende.
Desserten
Vi kunne ikke vente ret længe med desserten, jeg var kanont nysgerrig, da jeg har set Lines mange lækre dessert-idéer på hendes blog. Vi fik en fin passionstærte og efter lidt mere snak blev vi budt på kaffe - jeg er nu ikke længere Senseo jomfru (den er altså kanont smart sådan en maskine).
Hygge
Vi satte os over i sofaen hvor vi tilbragte endnu et par timer med at snakke. Jeg tror at det ville være blevet et meget specielt "Til middag hos"-program, hvis det skulle sendes i fjernsynet, da vi godt nok nåede omkring mange emner: Selvfølgelig snakkede vi om blogging, Danske webchicks og om "til middag hos"/"4 stjernes middag", men vi snakkede også om hvordan unge mennesker i dag presser sig selv i langt højere grad end for nogle år siden, hvad vi har arbejdet med og hvad vi gerne vil arbejde med samt meget meget mere. Jeg er forbløffet over hvor meget jeg nåede at lære de andre piger at kende på nogle få timer - heldigvis er de allesammen også nogle snakkehoveder i virkeligheden, ligesom de er på deres blogs.
Værtskab
Line var super god til at spørge hvad vi havde lyst til og jeg tror bestemt at den første aften er den sværeste aften i forhold til værtskab fordi man ikke ved hvor man har hinanden og derfor heller ikke ved hvad man skal spørge om, hvornår og hvornår man som vært bare selv skal tage en beslutning og sige "sådan bliver det". Der var ingen syret underholdning eller event, men det var faktisk rart nok, da jeg i virkeligheden havde mest lyst til at sidde og snakke med pigerne for at finde ud af hvad de var for nogle mennesker.
Til næste gang
Der går desværre en hel måned inden vi skal ses igen, men jeg glæder mig til at tage hjem til Anja og se hvordan hun bor og hvad hun kan finde på.
Næste gang MÅ jeg have mit kamera med, for sådan et blogindlæg her kan nok godt blive lidt kedeligt.
PS: Hvis du har siddet og kigget indlægget igennem efter en rating/karaktér, så må du kigge rigtig længe. Ikke mindst efter en snak jeg havde med pigerne i går om karakterer på uddannelsesinstitutionerne har jeg bestemt at jeg ikke vil give talkaraktérer, men kun bestået/ikke bestået + en udtalelse, som I jo kan se ovenfor.
B E S T Å E T !
Fint fint indlæg :) Godt beskrevet! Glæder mig også til næste gang, er dog lidt nervøs for om jeg kan nå Lines niveau mht værtsskab og maden :P Men ellers starter jeg med at drikke jer småfulde, så synes i nok det hele er lige en tand bedre. Hehe
SvarSlet@Anja :-) Er glad for at du kunne lide indlægget :-D Man skal jo være nervøs, det er en del af det (hvorfor tror du at stjernerne kun får et par dage til at være nervøse i? :-p)
SvarSletLyder også fint at blive drikket småfuld, jeg skal ikke klage :-p