Undersider

søndag den 22. november 2009

Hjælp, mine bananer er blevet for gamle :(

Lad være at smide dem ud. Når dine bananer er helt sorte og fuldstændigt umulige at spise er de fantastiske at bage kage af. Nu er sukkerstofferne nemlig omdannet og de er derfor utroligt søde.

Jeg vil lige dele min egen SU-venlige og supernemme opskrift med jer.

Banankage – af det du har
Denne kage er smart fordi der hverken skal æg eller mælk i den. De to ingredienser er i hvert fald dem vi ofte er løbet tør for hjemme hos mig.

De ingredienser der skal i er alle nogen jeg har i mit ”basiskøkken” – altså noget jeg altid har. Som altid i mine opskrifter, kan du prøve dig frem, ved at undlade eller tilføje nogle ting. Et godt tip er at tilføje nødder, f.eks. valnødder, eller rosiner det er rigtig lækkert.




Ingredienser:
4 mosede bananer
1½ dl sukker (jo mere modne bananerne er jo mindre sukker skal der bruges - mine bananer var næsten sorte)
2 tsk bagepulver
3 dl hvedemel
2 tsk kanel
vand – til dejen har den ønskede konsistens

Gør sådan her:
Mos de 4 bananer og tilsæt de øvrige ingredienser.
Tilsæt vand så dejen bliver drøj, hverken for tynd eller tyk. Dejen hældes i muffinforme. Kagerne bages ved 200°C i 10-20 minutter afhængig af ovnen.
Super nemt, velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar